Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læreruddannelsen er i dag fyldt med dygtige studerende

Afskaffelsen af det forkætrede omprioriteringsbidrag er et vigtigt første skridt i geninvesteringen i læreruddannelsen i Danmark.

»Vores mål på Københavns Professionshøjskole er, at vi gerne vil have flere stærke studerende. Ikke mindst på læreruddannelsen,« skriver Jakob Harder, der er dekan for det lærerfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det lød noget bekymrende, da Berlingske onsdag 16. oktober kunne fortælle, at færre af de dygtigste studerende fra gymnasiet valgte at søge ind på læreruddannelsen. Og noget overraskende da reformen af læreruddannelsen fra 2012 jo netop stillede helt nye krav til karaktergennemsnit for ansøgerne. Og det har heldigvis virket.

En nærmere gennemgang af tallene fra Berlingske viser, at avisen tager udgangspunkt i tal fra årene 1997-2011. Altså otte år gamle tal. Og der var jo en grund til, at man politisk i 2012 valgte at stille et krav om, at man fremover skulle have karakteren 7 i gennemsnit for at søge ind via kvote 1 på læreruddannelsen. Og der blev indført optagelsessamtaler.

Så lad os lige få styr på det nyeste fakta om læreruddannelsen. Tilbage i 2012 var det 30,4 procent af de optagne på læreruddannelsen, der havde et gennemsnit på 7,0 eller højere. I 2018 var tallet steget til 47,6 procent af de optagne på læreruddannelsen, der havde over 7,0 i gennemsnit. En stigning på 56,6 procent.

Hvis man fokuserer på lærerstuderende med et karaktergennemsnit på over 9,0 fra gymnasiet, så er andelen steget med 84,8 procent siden 2012. I Danmarks Evalueringsinstituts rapport »Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen« fra 2017 konkluderes det, at siden indførelsen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen i 2013 er frafaldet for studerende med karaktergennemsnit over 10,0 reduceret væsentligt.

Jakob Harder Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Harder.

Det er lidt ærgerligt, at Berlingske ikke har inddraget uddannelsessektoren i historien om projektet Small Great Nation. Så kunne vi have suppleret med den nyeste viden om læreruddannelsen. Og hvordan alle professionshøjskoler er samlet om at realisere »10 ambitioner for en bedre læreruddannelse«. Vi etablerer f.eks. bedre samarbejde med skolerne og nye talentforløb – blandt andet på Københavns Professionshøjskole – der sikrer, at flere lærerstuderende udfordres og udvikler sig under hele uddannelsen.

Vores mål på Københavns Professionshøjskole er, at vi gerne vil have flere stærke studerende. Ikke mindst på læreruddannelsen. Vi kan se, at hver fjerde studerende på vores læreruddannelse tidligere har været indskrevet på universitet, men af forskellige årsager har valgt universitetsverdenen fra. Primært fordi de gerne vil uddanne sig til en meningsfuld profession tættere på virkeligheden.

Ligeså er det værd at have for øje, at når der sammenlignes med vores nabolande, så har både Norge og Sverige investeret massivt i lærerne de senere år, mens læreruddannelsen i Danmark har været udsat for årelange besparelser. Afskaffelsen af det forkætrede omprioriteringsbidrag er et vigtigt første skridt i geninvesteringen i læreruddannelsen i Danmark. Men vi mangler en langsigtet investeringsplan fra politikerne på Christiansborg, så uddannelsen kan få et tiltrængt løft.