Ekspert kritiserer kvalitet af danske folkeskolelærere – og lærerformand erkender, at det skal tages »meget alvorligt«

Kvaliteten af danske folkeskolelærere er ikke god nok, siger skoleforsker Niels Egelund. Formanden for Danmarks Lærerforening mener ikke, man kan generalisere, men erkender, at nogle lærere kunne være bedre rustet til at undervise i landets skoler.

Billede 1
Arkivfoto: Eleverne i folkeskolen bliver testet igen og igen, men først nu har man forsøgt at teste lærernes faglige kundskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Hvor dygtige er danske folkeskolelærere?

Det spørgsmål har tænketanken Kraka i samarbejde med konsulenthuset Deloitte forsøgt at besvare. De er kommet frem til, at danske folkeskolelærere er væsentligt dårligere til at læse, til matematik og til problemløsning end lærere i vores nabolande, og at færre af de dygtigste gymnasieelever vælger at blive folkeskolelærere.

Det er »virkelig beklageligt«, at vi ikke har en lærerstand, der ligger højere oppe, end den gør, mener Niels Egelund, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Kvaliteten af vores folkeskolelærere er ikke god nok. Det er ikke godt nok, at vi ikke rekrutterer lærerstuderende fra den gode ende af en gymnasiepopulation. Hvis vi gjorde det, ville vi få nogle langt bedre resultater fra eleverne, fordi lærernes faglige dygtighed spiller en rolle for, hvordan eleverne klarer sig i skolen,« siger han.

Anders Bondo Christensen, formand Danmarks Lærerforening

»Vi ved, at den vigtigste forudsætning for, at eleverne får et maksimalt udbytte af undervisningen er, at der er dygtige lærere.«


Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at man kan generalisere alle folkeskolelærere. Men han erkender, at nogle kunne være bedre rustet til at undervise i landets skoler, når de er færdiguddannede.

»Der kommer rigtig mange super dygtige lærere ud i de danske folkeskoleklasser, men der kommer også nogle lærere ud i folkeskolen, som skulle have lært mere. Det er jeg ikke i tvivl om,« siger han og fortæller, at det i hans øjne blandt andet skyldes, at timetallet på uddannelsen er kraftigt beskåret.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal tage det meget alvorligt, at vi mangler uddannede, velkvalificerede lærere i folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Det går ud over eleverne

Folkeskolelærernes evner har stor betydning for, hvor dygtige eleverne bliver, mener Niels Egelund.

»Hvis du går til klaverundervisning ved en lærer, der ikke er særlig god til at spille klaver, så vil resultatet også blive slående lavt. Omvendt vil du blive hammerdygtig, hvis du går til klaverundervisning ved en, der er dygtig til at spille. Det samme gør sig gældende, hvis du i folkeskolen bliver undervist af henholdsvis en dårlig eller en dygtig lærer. Det er logik for burhøns,« siger han.

Han henviser til en rapport om uddannelse og innovation fra Produktivitetskommissionen, der viser, at folkeskoleelever får højere karakterer, hvis de bliver undervist af lærere med høje gymnasiekarakterer.

Også Anders Bondo Christensen mener, at kvaliteten af lærerne er afgørende.

»Vi ved, at den vigtigste forudsætning for, at eleverne får et maksimalt udbytte af undervisningen er, at der er dygtige lærere. Så der er ingen tvivl om, at vi skal tage det meget alvorligt, at vi mangler uddannede, velkvalificerede lærere i folkeskolen. Det skal vi have gjort noget ved,« siger han.

I 1997 gennemførte otte procent af de 5.000 bedste studenter fra hver gymnasieårgang en læreruddannelse, mens det i 2011 kun var to procent.

»Lærerfaget er et af de vigtigste overhovedet. Hvis man er lærer, har man utrolig stor indflydelse på at forme flere generationer af børn,« siger Niels Egelund, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Prestigen skal tilbage

Hvis flere af de dygtigste gymnasieelever skal vælge at søge ind på læreruddannelsen, skal det være mere prestigefyldt at uddanne sig til lærer, mener Niels Egelund.

»Antallet af personer med en uddannelse på samme niveau – eller på et højere niveau – end lærernes er steget, og jeg tror, det gør, at man i nogle hjem taler mindre pænt om lærerne, end man gjorde engang. Men det skal vi have ændret på, for lærerfaget er et af de vigtigste overhovedet. Hvis man er lærer, har man utrolig stor indflydelse på at forme flere generationer af børn,« siger han.

Derfor har han længe argumenteret for, at læreruddannelsen skal være en kandidatuddannelse, så folkeskolelærerne får samme prestige som gymnasielærerne.

Anders Bondo Christensen, formand Danmarks Lærerforening

»Tænk, hvis vi ikke lykkes med den helt grundlæggende uddannelse af den kommende generation. Så er alt andet jo ligegyldigt.«


Niels Egelund mener ikke, der skal være højere adgangskrav til læreruddannelsen, hvis den bliver en kandidatuddannelse. Men han tror, en kandidatuddannelse vil medføre, at flere søger uddannelsen, så man kan sortere mere i ansøgerne og på den måde sortere flere af de svageste fra.

Anders Bondo Christensen bakker også op om at gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse.

»År efter år har man skåret ned på lærerstuderendes timetal. Det vil vi rigtig gerne få ændret på nu og her. Men vi er også stor tilhænger af at gøre læreruddannelsen til en femårig kandidatuddannelse, som løfter kravene til de studerende, så der ikke kommer lærere ud i folkeskolerne, som burde have lært mere,« siger formanden.

»Tænk, hvis vi ikke lykkes med den helt grundlæggende uddannelse af den kommende generation. Så er alt andet jo ligegyldigt«.