Danske lærere scorer dårligere i matematik, læsning og problemløsning end lærere i nabolandene

Det bliver hurtigt personligt.

Hvis skyld er det, at lille Ida har svært ved at læse?

Og hvordan skal folkeskolelærer Lea Schmidt, som i sidste uge gav forældrene en opsang i Berlingske, nogensinde gøre sig håb om at få en 8. klasse til at sidde stille, når forældrene ikke vil tage ansvar for deres børns opdragelse?

Den danske folkeskole er en offentlig slagmark, og Folketingets politikere har gang på gang forsøgt at sætte fokus på kvaliteten af den undervisning, danske skolebørn modtager.

Når bølgerne går højest, som da folkeskolereformen blev indført i 2014, går vrede lærere på gaden i demonstrationer, og alt imens forsøger politikerne at holde fokus på det store billede og henviser til de mange test, der viser noget om, hvad eleverne rent faktisk får ud af folkeskolen – Pisa-test og nationale test.

Selv om eleverne bliver testet igen og igen, har ingen rigtigt forsøgt at teste lærernes faglige kundskaber. Før nu.

I projektet Small Great Nation har tænketanken Kraka i samarbejde med Deloitte sat sig for at teste velfærdsstatens holdbarhed, og i den forbindelse spiller folkeskolelærerne en nøglerolle. De er blandt velfærdsstatens kernetropper, fordi de sikrer fremtidige generationers produktionsevne, og det står ganske skidt til, for kvaliteten af kernetropperne – folkeskolelærerne – bliver dårligere og dårligere, viser Small Great Nations gennemgang af den danske lærerstand.

Færre af de dygtigste gymnasieelever vælger at blive lærer, i skolerne udgør de uddannede lærere kun godt 80 procent af personalet, og ifølge OECD er danske lærere væsentligt dårligere til at læse, til matematik og til problemløsning, end lærerne i Norge, Sverige, Tyskland og Finland er – altså dårligere end lærerne i de lande, Danmark oftest sammenligner sig med.

Dette kan udvikle sig til et alvorligt problem, som alverdens reformer af folkeskolen ikke kan gøre noget ved.

»I de nordiske velfærdssamfund spiller folkeskolen en nøglerolle. Folkeskolen skal ideelt set udligne sociale forskelle og sikre, at alle kan forløse deres potentiale, så samfundet får mest muligt ud af borgerne. Det handler både om lighed og om vækst og velstand i fremtiden, og så nytter det ikke noget, at lærerkvaliteten over tid falder,« siger Mikael Bjørk Andersen, som er økonom i Kraka og har stået for Small Great Nations analyse af lærerne i den danske folkeskole.

»Der risikerer at ske det, at de rigtigt ressourcestærke kan flytte over til privatskolerne, mens de andre børn bliver fanget i en offentlig skole af dårligere kvalitet. Hvis man vil den skandinaviske velfærdsstatsmodel, hvor folkeskolen udligner, hvor heldig eller uheldig man nu har været med de forældre, man har trukket i det store lotteri, så er folkeskolen enormt vigtig,« siger Mikael Bjørk Andersen.

Svage kernetropper

Den nobelprisvindende økonom James Heckmans forskning i human kapital fastslår, at jo tidligere et samfund investerer i borgernes kompetencer, des større er det samfundsøkonomiske afkast. Det er på denne baggrund, at Small Great Nation kalder pædagoger og lærere velfærdsstatens kernetropper, og det er derfor, Small Great Nation har sat sig for at undersøge danske læreres faglige niveau.

»Vi havde på fornemmelsen, at vi ville finde problemer. OECD måler med jævne mellemrum matematiske evner, læsefærdigheder og evner inden for problemløsning, og vi havde, inden vi gik i gang, læst forskningslitteratur, der antydede, hvordan det forholdt sig,« siger Mikael Bjørk Andersen.

Efter analyser af OECDs datamateriale stod det klart, at danske lærere scorer væsentligt lavere end lærere i vore nabolande.

Groft sagt testes læseevne med en tekst og et spørgsmål, der bliver besvaret i teksten. Det er altså evnen til at læse og forstå, der testes. Matematik testes med eksempler fra virkeligheden. F.eks. oplyses det, at Sverige lukkede sit sidste atomkraftværk Barsebäck i 2005. Reaktoren producerede 3,572 GWh om året. Sverige er i gang med at bygge vindmølleparker, som hver producerer 6.000 MWh om året. I testen bliver man forsynet med en skala, der forklarer, hvor mange MWh, der går på en GWh, og så skal man besvare, hvor mange vindmølleparker, der skal til for at kompensere for lukningen af Barsebäck.

Problemløsning testes digitalt. F.eks. bliver man præsenteret for fem jobformidlingssider og bliver dernæst bedt om at bogmærke de sider, som man kan bruge uden at registrere sig.

Rigtige svar bliver belønnet med point, og samlet kan man score mellem 0 og 500 point. Danske lærere scorer både i matematik, læsning og problemløsning under 300, imens lærere i Finland, Norge, Sverige og Tyskland konsekvent scorer over 300 point.

Det kan måske diskuteres, hvor ofte en lærer skal kunne redegøre for svensk energiproduktion, men sammenligningen mellem danske læreres præstation i forhold til lærere i vores nabolande kan ikke diskuteres. Danske lærere klarer sig dårligere i OECDs test.

Samtidig fremgår det, at danske lærere også ligger i den lavere ende, hvis man sammenligner dem med andre grupper med tilsvarende eller højere uddannelse i Danmark, mens lærere i Norge, Sverige og Tyskland ligger midt i feltet af højtuddannede og i Finland ligefrem ligger i den bedre halvdel.

Eller sagt på en anden måde: I vores nabolande er velfærdsstatens kernetroppers evner inden for læsefærdigheder, matematik og problemløsning gennemsnitlige eller bedre end gennemsnittet af højtuddannede. I Danmark er samme evner under gennemsnittet og i øvrigt væsentligt dårligere end i vores nabolande.

De dygtigste vælger en anden vej

Small Great Nation har fundet frem til en del af forklaringen på, hvorfor det forholder sig sådan. I perioden fra 1997 til 2011 har stadig færre af de dygtigste elever i en gymnasieårgang gennemført en læreruddannelse. I 1997 var det således otte procent af de 5.000 bedste studenter, der gennemførte en læreruddannelse, i 2011 var det blot to procent. Tilsvarende var det i 1997 ti pct. af de 10.000 bedste studenter, der gennemførte en læreruddannelse, imens det i 2011 blot var tre pct. Det råstof, som lærerseminarierne har at arbejde med, er med andre ord blevet dårligere.

»Det måler jo ikke præcist, om du er en god folkeskolelærer, fordi du har fået et højt gennemsnit i gymnasiet, men det siger noget om råstoffet, man putter ind, og om de mennesker, man spytter ud. Især når man ser på gennemsnitsstørrelser, for hvis vi er nede på individniveau, kan det sagtens være, at man kan finde en lærer, der har fået 12 i gennemsnit på gymnasiet, og som ville være en elendig folkeskolelærer, fordi vedkommende ikke kan snakke med andre,« siger Mikael Bjørk Andersen.

Lærere uden uddannelse

At lærerne i den danske folkeskole ikke var blandt de dygtigste i gymnasiet, er dog ikke hele forklaringen på, at danske lærere i OECDs test scorer dårligere end lærere i vores nabolande.

I OECDs test – Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) – medvirkede cirka 5.000 danskere i seneste undersøgelse fra 2012. De har angivet deres profession og ikke deres specifikke uddannelse. Det er personer, der arbejder som undervisere på grundskoleniveau, som danner grundlaget for Small Great Nations sammenligning med tilsvarende undervisere i Norge, Sverige, Tyskland og Finland. Ikke nødvendigvis læreruddannede lærere.

I Small Great Nations analyse fremgår det også, at 18 procent af de ansatte undervisere i den danske folkeskole ikke er uddannede lærere.

»Vi havde egentlig forestillet os, at denne udvikling skyldes, at flere lærere end tidligere forlader folkeskolen, men dette ser dog ud til at være nogenlunde konstant. Vi har også set nærmere på, om det kunne skyldes, at der er ansat flere pædagoger, men også dette er nogenlunde konstant,« siger Mikael Bjørk Andersen.

I stedet viste det sig i undersøgelsen, at en større andel af dem, der arbejder som lærere, slet ikke har en uddannelse. Lærere uden uddannelse udgør ti procent af underviserne i folkeskolen.

»Det siger sig selv, at dette ikke umiddelbart hæver kvaliteten. Vi kan rent teknisk ikke se, om der her er tale om vikarer, men vi kan se, at deres primære beskæftigelse er undervisning i folkeskolen, og vi kan se, at de ikke har en læreruddannelse,« siger Mikael Bjørk Andersen.

Økonomen mener i det hele taget, at lærerkvaliteten i folkeskolen samlet set udgør et problem for velfærdstatens fremtidige bæredygtighed:

»Når folkeskolen udgør så vigtigt et fundament for velfærdsstaten, er det bekymrende, at lærerkvaliteten er faldende. Forskningslitteraturen peger på meget, meget store effekter af at have gode lærere på børns vej gennem livet. Det har indflydelse på tilknytning til arbejdsmarkedet, på uddannelse og på løn. Og det har selvfølgelig alt sammen indflydelse på samfundsøkonomien.«

Rettelse: Det fremgik tidligere, at OECDs PIAAC-test blev gennemført i Danmark i 2014. Kraka beklager at have oplyst, at OECDs data for Danmark er indsamlet 2014 og ikke i 2012, som det rent faktisk er tilfældet. Misforståelsen skyldes, at data for nogle lande blev indsamlet i 2012 og andre i 2014. Mikael Bjørk Andersen mener dog ikke, at det påvirker den samlede konklussion:

»Om man måler "alle lærere" i 2012 eller 2014 har næppe den store betydning, da relativt få går ind og ud af faget i løbet af to år. Hvis man havde set på nyuddannede havde det været mere usikkert, men her har vi som sagt set på "alle lærere",« siger han.

OECD offentliggør næste PIAAC-undersøgelse i 2023.