Hvem har ansvaret for dine børns opførsel, mens de er i skole?

Som lærer bliver jeg afbrudt, igen og igen af de samme elever, der mener, at de har ret til at svare højt på alle mine spørgsmål. Uden at se sig tilbage, uden at vente på de klassekammerater, der sidder med hånden oppe. Enkelte har givet op. De bliver alligevel aldrig hørt.

»Som lærer bliver jeg afbrudt, igen og igen af de samme elever, der mener, at de har ret til at svare højt på alle mine spørgsmål. Uden at se sig tilbage, uden at vente på de klassekammerater, der sidder med hånden oppe. Enkelte har givet op. De bliver alligevel aldrig hørt,« skriver Signe Kløve Dreyer. Celina Dahl

Vi er samlet i 7.Bs klasselokale. Foran mig sidder de 15-16 forældre, der i dag repræsenterer klassens 27 elever.

Gennem 14 år har jeg hver september indkaldt til forældremøde i den klasse, jeg har klasselæreransvar for. I år er ingen undtagelse. Jeg har forberedt punktet, som jeg kalder »undervisningsparathed«.