Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker du at sende et debatindlæg til Berlingske.

Krigen i Afghanistan er ikke tabt endnu, for den er ikke forbi

Det sidste kapitel om krigen i Afghanistan er ikke skrevet endnu. Hver evig eneste dag opererer mere end 100 danske soldater i Kabul, side om side med en lille million afghanske sikkerhedsstyrker og soldater fra mere end 40 nationer. Krigen i Afghanistan kan ikke vindes militært.

»En varig fred kan kun opnås, når alle krigens parter indser det. Det øjeblik venter vi stadig på. Indtil da fortsætter den afghanske styrkeprøve med den afghanske befolkning som gidsel,« skriver Steen Holm Iversen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

I en kronik i Berlingske 2. december fremfører Niels Jespersen, Afghanistan-veteran, historiker og socialdemokratisk debattør, at »vi har tabt krigen i Afghanistan«, og at det efter 17 års krig står klart, at indsatsen ikke var ofrene værd.

Jeg er egentlig ikke uenig i mange af de forhold, som Niels Jespersen fremhæver. I bagklogskabens lys står alting klarere. Men Niels Jespersen bruger også lejligheden til at gentage den efterhånden trivielle kritik af beslutningen om at lukke »Irak-kommissionen«.

Enhver dansk krigsdeltagelse skal altid udredes, såvel militært som politisk, men i mine øjne handler det om metoden. Irak- og Afghanistan kommissionen blev nedsat af Thorning-regeringen med et klart politisk formål – og det var hverken at evaluere krigsdeltagelsen eller resultaterne, som Niels Jespersen anfører. Formålet var et politisk vendetta rettet imod Anders Fogh-regeringen. Kommissionen ville derfor aldrig have bidraget med en objektiv vurdering af Folketingets beslutning om at udsende danske soldater, ej heller have ydet vores samlede indsats nogen form for anerkendelse eller respekt.

Der er gennemført adskillige danske læringsprojekter om indsatsen i Afghanistan, hvis formål har været at sikre netop læring for eftertiden. De sammenfatter på en række områder såvel de negative som de positive erfaringer, der er opsamlet i tilknytning til krigsdeltagelsen.

Det er derfor ikke rigtigt, når man påstår, at den danske krigsdeltagelse ikke er blevet samlet op. Det er den – fra et militært perspektiv. Jeg var modstander af »Irak-kommissionen«, og det er jeg stadig. Både som officer, som veteran og som menneske er det for mig vigtigst, at den opgave løses uvildigt, objektivt og med en historisk forsvarlig og forskningsbaseret tilgang.

Jeg synes, at vi som nation bærer mange smertelige erfaringer, når man tillader politikere og embedsmænd at skrive danmarkshistorien. Historien om besættelsestiden er et af de fremmeste og absolut mest tydelige eksempler på, hvad det fører med sig af fordrejninger og hemmeligholdelse af helt centrale dele af vores historie. Skal historien skrives, skal den skrives af forskere, der hverken har politiske eller personlige særinteresser.

Steen Holm Iversen Fold sammen
Læs mere

For mig vejer hensynet til danmarkshistorien tungest. Enhver forskning kræver adgang til de helt centrale kilder. Det er derfor også tydeligt for mig, at vi bør sikre denne adgang bedre, end vi gør i dag.

Det sidste kapitel om krigen i Afghanistan er ikke skrevet endnu. Hver evig eneste dag opererer mere end 100 danske soldater i Kabul, side om side med en lille million afghanske sikkerhedsstyrker og soldater fra mere end 40 nationer. Krigen i Afghanistan kan ikke vindes militært. En varig fred kan kun opnås, når alle krigens parter indser det. Det øjeblik venter vi stadig på. Indtil da fortsætter den afghanske styrkeprøve med den afghanske befolkning som gidsel.

Krigen i Afghanistan er ikke tabt endnu, for den er ikke forbi.