Trump varsler tilbagetrækning fra Afghanistan få timer efter Mattis' afgang

Verdens øjne hviler på Syrien, men USAs præsident vil også trække halvdelen af de amerikanske soldater hjem fra Afghanistan.

Amerikanske soldater er gået i stilling under en operation mod Islamisk Stat i Afghanistans Nangarhar-provins. GHULAMULLAH HABIBI

Regeringen i Washington har givet ordre til at indlede tilbagetrækning og hjemsendelse af omkring 7.000 amerikanske soldater fra Afghanistan over de kommende måneder. Der er tale om et pludseligt skred i den 17 år lange krig i landet, og beslutningen har lamslået afghanske politikere, der ikke var orienteret om planerne.

Præsident Donald Trump traf beslutningen om at trække omkring halvdelen af de amerikanske soldater hjem fra Afghanistan samtidig med, at han valgte at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, fortæller en embedsmand.

Bekendtgørelsen kom blot få timer efter, at forsvarsminister Jim Mattis havde meddelt, at han ville trække sig fra stillingen med udgangen af februar. Beslutningen var affødt af hans uenighed med præsidenten om mellemøstpolitikken.

De pludselige tilbagetrækninger og forsvarsminister Mattis afgang efterlader et grumset billede af, hvad der nu skal ske i USAs hidtil længste krig. Det kommer også samtidig med en bølge af vold i hovedstaden Kabul og andre vigtige områder.

Ledende afghanske politikere og vestlige diplomater i Kabul vågnede fredag morgen op til chokket, og mange af dem spår kaos forude. Flere afghanske politikere og topembedsmænd siger, at de ikke har modtaget nogen signaler om, at de amerikanske styrker var på vej ud af landet. Frygten for impulsive beslutninger fra Trumps side har dog ofte hængt som en mørk sky over diskussioner med amerikanerne, fortæller de.

Advarsel fra generalløjtnant

Afghanerne ser den pludselige beslutnng som et yderligere tegn på, at der mangler stemmer med praktisk erfaring i debatten om krigen. Desuden frygter de, at Afghanistan med Mattis' afgang har mistet en af de sidste indflydelsesrige stemmer i Washington, der bragte krigens realitet ind i Det Hvide Hus' overvejelser.

Reduktionen af den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan er ifølge en amerikansk diplomat et forsøg på at få de afghanske styrker til i højere grad at stole på deres egne soldater frem for den vestlige støtte.

Alligevel frygter nogle, at skridtet blot vil bringe de afghanske soldater i større fare. De har kæmpet mod Taleban og lidt store tab - selv med den nuværende amerikanske støtte.

Generalløjtnant Kenneth McKenzie fra Marinekorpset sagde under en høring i Kongressen tidligere på måneden, at det afghanske militær ville falde fra hinanden uden den amerikanske støtte.

»Hvis vi rejste over hals og hoved lige nu, så tror jeg ikke, de ville være i stand til at forsvare deres land,« sagde han. »Jeg ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage. Jeg tror faktisk, at noget af det mest skadelige for dem ville være, hvis vi satte en tidsfrist på det og sagde, at vi ville trække os ud på et bestemt tidspunkt.«