Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

KOM NU - en klimaopsang til det borgerlige Danmark

Temperaturrekorder. Skovbrande. Hedebølger, monsterregn, accelererende afsmeltning i Arktis... 2018 blev året hvor selv de skeptiske måtte give sig: Klimaforandringerne begynder for alvor at slå igennem.

Connie Hedegaard
Connie Hedegaard Fold sammen
Læs mere

Jeg har aldrig forstået, at det skulle være specielt venstreorienteret at tage vare på miljø- og klimaudfordringerne. Tværtimod må det at sikre gode livsbetingelser også for dem der kommer efter os være en borgerlig kerneopgave.

Jeg forstår heller ikke dem, der tilsyneladende stadig tror, at den borgerlige tilgang udelukkende består i at forlade sig på markedet, mens det er »venstreorienteret« at tale om regulering. Hvis der var ubegrænset tid til at håndtere klimaforandringerne, kunne vi måske vente på, at markedet af sig selv kom med løsningerne, men det er der ikke. Jo længere vi udskyder handling, des større en regning sender vi ifølge videnskaben videre til næste generation. Det er uborgerligt.

»Det er en markedsfejl, når det betaler sig at skade klimaet«


Derfor er kunsten at finde balancen mellem regulering, marked og personligt ansvar. Det første, som alle der går ind for vores nuværende samfundsmodel med social markedsøkonomi, burde kunne enes om er, at der skal sættes en pris på forurening og sløsen med fælles ressourcer. Det er en markedsfejl, når det betaler sig at skade klimaet. I stedet skal det kunne betale sig at handle klimavenligt.

Før større politiske tiltag bør det være standard at tage højde for, om tiltaget hjælper os i f.t. klimamålene eller tværtimod gør opgaven større. Hvorfor køber det offentlige ikke konsekvent grønt ind, og hvorfor bruger vi ikke det offentliges indkøbsmagt mere strategisk, så indkøbene styrker innovation og hurtigere trækker nye produkter ud på markedet. Hvad venter vi på? Og hvorfor bruger vi ikke de mange skatter og afgifter til i endnu højere grad at fremme den grønne omstilling. Ikke bare på bilområdet, hvor det burde være en selvfølge, men generelt.

Borgerlige ønsker ikke højere skatte- og afgiftstryk. Men det er da uholdbart at insistere på, at ingen afgift må stige i Kongeriget. Så støber man jo de nuværende strukturer i cement. Vi trænger i den grad til en grøn skattereform, hvor man også kunne eksperimentere med at gøre det mere synligt, hvad provenuet for en klimaafgift går til. Finansministeriet hader den slags øremærkning, men det ville give mere accept af miljøafgifter, hvis borgerne tydeligere kunne se, at pengene går til en øget indsats eller f.eks. til mere forskning og udvikling.

»På den måde at sikre et reelt frit valg, er da borgerligt«


På Finansloven for 2019 sænker man afgifter for private fly - jo ikke just noget, der peger frem mod et nuludslipssamfund. Der skal mere strukturelle tiltag til. Når prisforskellen mellem at tage tog eller fly fra Aalborg til København er beskeden, har vi ikke indrettet samfundet klimasmart nok. Det handler ikke kun om pris og afgifter men også om at gøre alternativerne til den mest klimaskadelige adfærd attraktive. På den måde at sikre et reelt frit valg, er da borgerligt. Tilsvarende på fødevareområdet. Politikerne skal ikke bestemme, om borgerne skal spise kød eller ej. Men man kan gøre det klimavenlige valg mere synligt gennem en enkel mærkningsordning med et grønt, gult og rødt mærke: Hallo, kære borger, vær lige obs på, at noget belaster mere end andet.

Hvad med i 2019 at lave et par folkehøringer om den grønne omstilling? Rigtig mange borgere vil gerne deltage i en ægte dialog, der også kunne være tiltrængt på et tidspunkt, hvor vi i verden omkring os ser den demokratiske samtale have stadig sværere kår. Mange især unge begynder at være endog meget utålmodige over, at klimakrisen ikke bliver håndteret ambitiøst nok. Nogle vil stoppe væksten eller droppe kapitalismen, og hvis ikke det eksisterende system nu viser, at det evner at håndtere klimakrisen effektivt, risikerer vi at ende i 1970’ernes ideologiske grøftegraveri. Det gavner ikke klimaet.

 

Folketingsvalget og valget til EP er en god anledning til sammen at diskutere en ambitiøs og konkret plan for de næste store og svære skridt i den danske grønne omstilling, som så bør resultere i, at de ansvarlige partier efter valget  sammen laver en bred klimaaftale. Helt i tråd med traditionen på energiområdet. Og drop nu undskyldningerne for ikke at rykke: At Trump ikke gør noget og hvad med Kina og hvorfor lige os, og måske er der en Planet B...?

»Alle ministre skal tænke bæredygtighed ind i deres ressortområder«


Hold nu op! I 2019 ved vi nok om klimaforandringerne til, at vi hver især må tage ansvar, hvor vi kan, og hvor vi virker. Mange andre lande rykker. Som investorerne gør det. Af hensyn til klimaet, men også fordi de har fundet ud af, at det bedre kan betale sig at skabe klimaløsninger end ikke at gøre det. Få lande har været så dygtige som Danmark til også at få vækst, job og velstand ud af vores grønne satsning. Lad os nu bevare og udbygge den førerposition. På vedvarende energi ja. Og på energieffektivisering, som det er helt ubegribeligt, at Christiansborg i den grad har forsømt at fokusere på i de senere år.

Men nu bliver det sværere. Landbrug, transport, boliger... Alle ministre skal tænke bæredygtighed ind i deres ressortområder. Ja, faktisk burde man ikke kunne være minister for noget som helst anno 2019 uden at have et minimum af kendskab til udfordringerne med klima og bæredygtighed. Faktum er, at jo mere vi tøver i dag, des større bliver den regning, vi sender til næste generation, og des færre valgmuligheder bliver der tilbage til dem. Det vil ikke bare være en uansvarligt adfærd. Det vil også være uborgerligt.