Kære Kasper Støvring, du kan ånde lettet op
Det må være en grundlæggende præmis, at man ikke lægger andre ord i munden på dem – uagtet hvor fint det så måtte flugte med ens eget overordnede budskab. Det bør Kasper Støvring huske.

Det må være en grundlæggende præmis, at man ikke lægger andre ord i munden på dem – uagtet hvor fint det så måtte flugte med ens eget overordnede budskab. Det bør Kasper Støvring huske.

Til min ærgrelse – men dog ganske forudsigeligt – kunne jeg i tirsdagens udgave af Berlingske læse en kommentar af Kasper Støvring, der tager mig til indtægt for holdninger, jeg ikke har, i sit forsøg på at kritisere den liberale progressive tankegang.
Selvom jeg tydeligt i mit interview i forbindelse med indstillingen til Fonsmark-prisen understreger, at vi ikke med woke-begrebet skal have amerikanske tilstande i Danmark, drager Støvring alligevel en lige linje mellem mig og den rabiate venstrefløjsbevægelse, der vil udrense læseplaner for hvide mænds værker, smide statuer af mænd i kanalerne og udelukke højreorienterede på uddannelsesinstitutionerne.