Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der er heldigvis mange, som har en dejlig pension uden nævneværdige problemer, men der er desværre også mange, der i deres tilbagetrækning oplever ensomhed, depression og sygdom som direkte resultat af at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er belønningen, som vi i et velfærdssamfund tilbyder vores ældre borgere som tak for et langt, produktivt liv, men alt for ofte bliver pensionen ikke som forventet. Økonomisk er vi forberedt, men ikke mentalt.