Det er fredag. I krydset på vej mod en af Københavns udfaldsveje er der trafik-panik om at komme først ud. Der køres fuldstændig råddent. Skiftes vognbane i ét væk. Hornet flere gange vildt i bund, og når køen synes for lang, prøves en genvej med hvinende dæk i håb om et kryds længere fremme før de andre. Med stor risiko, alt for stærkt og med speederen i bund. En smutvej, hvor det stadig er muligt, på små veje gennem byens boligkvarterer med legende børn.
Det er vildt risikabelt, stærkt kritisabelt og fuldstændig hensynsløst, det, jeg er vidne til ved krydset Ørestads Boulevard og Njalsgade. Både cyklister og gående vil være alvorligt i klemme og i livsfare, hvis vi ikke tog hensyn til bilerne og deres førere, der i den grad er helt uden for pædagogisk rækkevidde og kun med én tanke i hovedet: at komme hurtigst muligt hjem og videre.
