Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Historielektor: Hvor er erindringen om den danske slavehandel?

Slaveriet er uden tvivl et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien, men den danske holdning til slaveriet har gennem århundreder været præget af en selvgodhed og mangel på refleksion.

»Et af problemerne med at vælte statuer er, at man kan miste det større perspektiv. Slaveriet var ikke et resultat af, at enkelte mænd var onde (...),« skriver Mads Anders Baggesgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Mit Facebook-feed overstrømmes af fornuftige venner, som harcelerer mod tanken om, at statuer eller vejnavne fjernes med gode og gennemtænkte argumenter om faren for historieløshed. Jeg er langt hen ad vejen enig. Vi bliver ikke rigere i forståelsen af vores fortid ved at håndplukke den måde, vi mindes den på.

Når det er sagt, må man imidlertid straks stille sig det spørgsmål, om det billede, vi viser af fortiden, er dækkende?

Slaveriet er uden tvivl et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Op mod 100.000 blev transporteret på danske slaveskibe, og endnu flere blev holdt som slaver i de danske kolonier. De danske slaveejere var hverken værre eller bedre end andre, hvilket vil sige grusomme, men den danske holdning til slaveriet har gennem århundreder været præget af en selvgodhed og mangel på refleksion, som er svær at finde andre steder. Specielt de kyniske planer for slaveimport og oprettelse af specielle farme til opdræt af slaver, som blev lanceret i perioden efter forbuddet mod slavehandel i 1792 kan få udenlandske forskere til at gispe. Det er simpelthen svært at finde tekster, der præsenterer menneskeliv ligeså koldt og afstumpet.

»Slaveriet var ikke et resultat af, at enkelte mænd var onde.«


Det bør måske derfor heller ikke være overraskende, at Danmark som vel den eneste slavehandlende nation ikke har skyggen af et officielt mindesmærke og knap nok en udstilling på et museum dedikeret til den danske slavehandel. Hvor der i både USA og andre lande i Europa foregår et stort arbejde med at afdække de mere skjulte spor, slaveriet har sat – Hvor blev pengene af? Hvordan blev de brugt til at grundlægge firmaer og institutioner? – er det et arbejde, som vi knap nok har taget fat på herhjemme.

Enhver tale om historieløshed bør derfor, øjeblikkeligt, medføre krav om etableringen af et officielt dansk mindesmærke eller, som foreslået, et kolonihistorisk center med midler til afdækningen af andre sider af historien end den, der kommer til udtryk i statuer af kolonitidens store mænd.

Et af problemerne med at vælte statuer er, at man kan miste det større perspektiv. Slaveriet var ikke et resultat af, at enkelte mænd var onde. De mænd var del af et system, som præsenterede en hel gruppe mennesker som simpel arbejdskraft uden rettigheder, fornuft og ære, som frit kunne udnyttes til at skabe kapital i et gryende kapitalistisk system. Grundlaget for det syn var en forskel i hudfarve, og det er disse forestillinger, som lever videre og danner grundlaget for diskrimination i USA i særdeleshed, men også i resten af verden, ligesom den globaliserede kapitalisme stadig i dag opfinder nye former for slaveri eller slaverilignende udnyttelse, som bygger videre på gamle erfaringer.

Et mindesmærke eller center vil selvfølgelig skulle afspejle alle disse kompleksiteter, og etableringen vil ikke være smertefri. Men vi skylder mildest talt fra officiel dansk side at tage den vanskelige diskussion om, hvordan vi i dag kan og skal erindre denne tid.

Mads Anders Baggesgaard er lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og leder af Centre for the Study of the Literatures and Cultures of Slavery