Har du hørt om 02-talsdrenge? Nej, for den slags taler vi ikke om

Skolesystemets overordnede linjer har været fastlagt, længe før kvindekønnet overhovedet måtte sætte fod på de uddannelsesinstitutioner, som nu menes at være indrettet til deres fordel. Kan det tænkes, at 12-talspigerne blot gør sig umage, mens drengene dovner den?

»Lad os droppe udenomssnakken. Og undskyldningerne. Og fortællingen om umodne drenge og skolesystemer, der opererer på pigers præmisser. Lad det ikke være slutningen på debatten, men starten på en ny: Om 02-talsdrenge, der har fået fripas i lidt for lang tid, og hvad vi skal stille op med dem,« skriver Amalie Maria Hansen.

2010erne blev årtiet, hvor vi udskammede 12-talspigen; hende den neurotiske og perfektionistiske, som fik flere 12-taller, end hvad godt var. Altså indtil forskning fra blandt andet Rockwool Fondens Forskningsenhed viste, at man godt kunne få 12 i huen uden at få en diagnose oveni hatten.

I kølvandet på den afblæste heksejagt burde vi rette blikket mod en ny spiller: »02-talsdrengen«; ham, der uset og håbløst dalrer rundt i den lave ende af karakterskalaen. For selvom drengenes efterslæb er en velkendt problematik, er det desværre noget, som kun sporadisk diskuteres i debatindlæg og ledere, som ofte fejer det hen med undskyldninger om et skolesystem, der er indrettet til piger. Det har fået min indre feminist til at fremmane en bøn: Drop udenomssnakken, og begynd debatten om de bagudsakkende 02-talsdrenge.