Ny forskning afliver myten om 12-talspiger: »Det er ikke et udbredt problem«

Ny forskning punkterer fortællingen om, at unge piger, som får topkarakterer i skolen, lider mental overlast. Det er oftest unge med de laveste karakterer, der er mest i kontakt med psykologer og psykiatrien, viser undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Ny undersøgelse viser, at der ikke er en sammenhæng mellem det, at få gode karakterer og at have et mentalt dårligt helbred. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (ARKIVFOTO)

Pligtopfyldende, perfektionistisk, flittig og dygtig.

Det er som oftest de ord, der kendetegner fortællingen om »12-talspigen«.

Hende, der presser sig selv til det ypperste for at opnå topkarakterer i skolen. Hende, der lader sig slå ud, hvis ikke det ender med et 12-tal i karakterbogen. Og hende, som er fanget i præstationskulturen i en sådan grad, at hun lider mental overlast, mens hun jagter at nå til tops.

Vi kender hende. For hun er blevet symbol på fortællingen om det konstante pres, som ungdommen nu til dags er plaget af.

Nu slår ny forskning imidlertid fast, at fortællingen om 12-talspigernes mentale belastning ikke har noget på sig. Ganske vist får nogle – både drenge og piger – topkarakterer i skolen. Men ifølge undersøgelsen »Danskernes mentale sundhed – Udvikling, baggrund og konsekvenser«, der er lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, er der ingen sammenhæng mellem det at opnå høje karakterer og det at have et usundt mentalt helbred.

»Vi har i undersøgelsen forsøgt os på at gå i kødet på fortællingen om, at der er en sammenhæng mellem præstationskulturen og det faktum, at vi ser en stigende grad af dårligt mentalt helbred blandt unge mennesker,« forklarer Signe Hald Andersen, forskningsleder i Rockwool Fonden og medforfatter på det nye studie, til Berlingske.

Signe Hald Andersen fortæller, at deres nye forskning på området viser, at fænomenet om 12-talspiger »ikke er et udbredt problem«.

»Vi fandt ikke noget belæg for at sige, at de her perfekte piger, der stræber efter toppen, lider mentalt undervejs. Tværtimod synes den største mistrivsel at vise sig blandt de unge, der får de laveste karakterer på karakterskalaen. Her er forbruget af mentale sundhedsydelser størst,« tilføjer hun.

Mental mistrivsel og karakterer

Konkret har forskerne bag undersøgelsen målt 20-åriges kontakt og brug af psykologer, psykiatere og øvrige tilbud i det mentale sundhedssystem i perioden 2010-2016.

Her har man inddelt de unge – både mænd og kvinder – i grupper, som har fået henholdsvis over eller under 10 i gennemsnit i dansk eller matematik i niende klasse.

Det viste sig, at de 20-årige, som fik lave karakterer, havde et markant højere samlet forbrug af mentale sundhedsydelser sammenlignet med den gruppe, som fik topkarakterer i perioden. Det viste sig også, at den gruppe, som havde det største forbrug af sundhedsydelser, er piger i bunden af karakterskalaen.

»Vi fandt, at piger, som får karakterer under 3 i dansk og matematik i folkeskolen, næsten har et dobbelt så højt forbrug af psykologer og psykiatere, inden de fylder 20 år, sammenlignet med de piger, der får topkarakterer,« lyder det fra Signe Hald Andersen.

»Der er altså en positiv sammenhæng mellem dem, der har et godt mentalt helbred, og dem, der klarer sig godt i skolen. Jo bedre man klarer sig i skolen, desto bedre er ens mentale sundhed,« tilføjer hun.

I rapporten anfægter man ikke, at der kan være mentale problemer blandt unge – uanset hvilke tal, der skrives ind i karakterbogen.

Ifølge rapporten er andelen af 16-24-årige mænd, som har været i kontakt med psykiatrien fordoblet i perioden fra 2007 til 2017 fra 5 procent til 10 procent. Tilsvarende billede viser sig blandt kvinder i samme aldersgruppe, der i perioden er gået fra 7 procent til 11 procent.