Globaliseringens velstandslokomotiv er gået i stå
Der er flere indikatorer på, at det går tilbage for globaliseringen. Stigende toldsatser, protektionisme og indadvendthed. Det er den forkerte vej at gå.

Der er flere indikatorer på, at det går tilbage for globaliseringen. Stigende toldsatser, protektionisme og indadvendthed. Det er den forkerte vej at gå.

I nogles øjne er globaliseringen en ustoppelig kraft, der har efterladt mennesker uden job og skabt ulighed. I andres øjne har globaliseringen været en enorm drivkraft i udviklingen af den globale velstand de seneste 20-30 år og trukket millioner af mennesker ud af fattigdom.
Men er globaliseringen virkelig ustoppelig? I Partnerskab for Bæredygtig Globalisering, som Axcelfuture har etableret sammen med Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og DSV, har vi sat os for at tage temperaturen på globaliseringen.