Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Populisterne har ikke tabt, men vundet i Europa

Rygterne om populismens død er med andre ord stærkt overdrevne. Storbritannien og Spanien (og Danmark) er blot nogle af eksemplerne.

»Den politiske elite har ikke nedkæmpet populisterne, men snarere slugt dem levende og forvandlet sig selv til pæne, respektable kopier,« Christian Foldager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sephanie Lecocq

Populismens sejrsmarch er slået tilbage i Europa. Sådan lyder det fra flere kommentatorer efter højrefløjens store tilbagegang ved de seneste valg i Danmark og Østrig. En proklamation, som ifølge de politiske iagttagere understøttes af protestpartiernes stagnation eller nedgang i meningsmålingerne i flere europæiske lande.

Søndagens valg i Spanien fortæller dog en anden historie. Siden finanskrisen har landet været præget af folkelige protestbevægelser og politisk uro – ikke mindst efter talrige korruptionsskandaler i det konservative parti PP. Det har givet stor fremgang til venstrepopulisterne i Podemos.

Men et årti senere er mange af spaniernes udfordringer de samme. Nu skal de til valg for anden gang på under et år, fordi ingen kan samle flertal i parlamentet. Et valg, som rigtigt nok vil give tilbagegang til Podemos, men samtidig fremgang til det nye højrepopulistiske parti VOX.

Rygterne om populismens død er med andre ord stærkt overdrevne. Det skyldes to forhold. For det første er de problemer, som har fostret populismen, fortsat uløste. Utilfredsheden med globaliseringen, velfærdsnedskæringerne og indvandringen fra ikke-vestlige lande ulmer under overfladen og kan med nye kriser give fornyet fremgang til protestpartierne.

Christian Foldager Fold sammen
Læs mere

For det andet skyldes tilbagegangen i de fleste lande, at den politiske elite i de gamle partier har overtaget populisternes politik. Sagt på en anden måde: Populisterne har ikke tabt, men vundet den politiske kamp.

Det ser vi i flere europæiske lande. I Storbritannien har de konservative med Boris Johnson i spidsen neutraliseret truslen fra Nigel Farage ved at overtage hans kompromisløse Brexit-politik. I Østrig har den unge konservative kansler, Sebastian Kurz, med stor succes overtaget højrefløjens udlændingepolitik. I Danmark har Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, gjort noget lignende. Den politiske elite har ikke nedkæmpet populisterne, men snarere slugt dem levende og forvandlet sig selv til pæne, respektable kopier.

I andre europæiske lande som Tyskland, Italien og Holland er de gamle partier fortsat i dyb krise på grund af handlingslammelse og intern splid om kursen fremad. Stærke kræfter i partierne fastholder den politik, som vælgerne flygter fra. Resultatet er nederlag på nederlag. Senest har de tyske regeringspartier CDU og SPD tabt delstatsvalget i Thüringen til protestpartierne Die Linke og AfD, som nu er størst og har flertal udenom de gamle partier.

Den populistiske bølge vil fortsætte i Europa, så længe politikerne ikke kan finde svar på de udfordringer, som nærer den folkelige vrede. Magtelitens overgivelse til populismen er alene en kortsigtet løsning på de gamle partiers egne problemer, men ikke samfundets.

I længden vil vælgerne ikke kun have populistiske slagord, men reelle forandringer. Det er Podemos skæbne på søndag endnu en påmindelse om. Vælgernes flugt fra partiet er ikke en flugt fra populismen, men de manglende politiske resultater og konkrete forbedringer for folket.