Filmchef på SF Studios: Kære Joy Mogensen, spark nu døren ind til Finansministeriet
Uden en særpulje fra Kulturministeriet bliver støtten fra DFI mindsket, filmen skades, og hele filmbranchen rammes, fordi årets antal af film barberes ned.

Uden en særpulje fra Kulturministeriet bliver støtten fra DFI mindsket, filmen skades, og hele filmbranchen rammes, fordi årets antal af film barberes ned.

Jeg skriver fra optagelserne på den danske film »Margrete den Første«, som vi med stor økonomisk risiko har startet op igen. Kom vi ikke i gang nu, var filmen aldrig blevet til noget. Cast og hold ville være spredt for alle vinde. Vi måtte satse, selvom dækning af store coronarelaterede ekstraomkostninger var uvis.
Nu er der så oprettet en 20 mio. kroners pulje til ramte produktioner. Men hov, hjælpen gives kun til produktioner, der IKKE er støttet af Det Danske Filminstitut (DFI), hvilket reelt vil sige TV-fiktion. DFI må forsøge at redde film som »Margrete den Første« med eksisterende midler, og det kommer til at presse hele branchen.