I slutningen af januar offentliggjorde EU og Kina nye detaljer om den omfattende investeringsaftale, CAI, de indgik i december. På papiret har EUs forhandlere gjort et vist fremskridt på vigtige områder som markedsadgang, liberalisering af investeringsområdet og bæredygtig udvikling. Men kan en trinvis bilateral aftale som CAI virkelig styre de økonomiske relationer med nutidens Kina?
EU har ganske vist sikret sig markedsadgang til vigtige sektorer – som elbiler, cloud-tjenester, finansielle serviceydelser og sundhed – stort set ved, at der slækkes på restriktionerne omkring udenlandsk ejet aktiekapital. Men de detaljerede tillægsdokumenter til aftalen er endnu ikke offentliggjort, og det er derfor stadig uklart, hvor mange af disse forpligtelser, der egentlig er nye. Det er muligt, af aftalen stort set blot formaliserer skridt, som Kina allerede har taget til at forbedre adgangen til det kinesiske marked, enten gennem landets egne investeringslove og -regler eller på ad hoc-basis.
