May Bjerre Eiby er leder af et privat plejehjem: »Hele den røde fløj er uinteresseret i mit arbejde. De kan ikke lide det, jeg laver«

Omsorg for samfundets ældste og mest sårbare har trange kår. Sådan lyder det fra plejehjemsleder May Bjerre Eiby, der er nomineret til Fonsmark-prisen 2021. Hun vil den »kommunale middelmådighed« til livs og slår et slag for private initiativer. Det øger trivslen og forbedrer økonomien, siger hun.

»Jeg er naturligvis klar over, at mit projekt går imod den måde, vi normalt tænker velfærdspolitik på herhjemme. Oprettelsen af Dagmarsminde er en reaktion på den politik, der ser mennesket som en klump kød i en stor ensartet masse. Sådan er vi mennesker jo ikke. Vi har forskellige behov. Forskellige personligheder. Det gælder også for de demensramte ældre. På den måde kan man vel godt sige, at jeg har en liberal opfattelse af individets betydning,« siger May Bjerre Eiby, der er en af otte nominerede til Berlingskes Fonsmarks-pris 2021. Asger Ladefoged

Ét er at kunne lide det, man laver til hverdag og måske endda tjene en hæderlig hyre på sine anstrengelser, noget andet er at tale om »en kær pligt«, »noget, jeg brænder for« og »et kald«.

Men det er de ord, 39-årige May Bjerre Eiby vælger, da jeg beder hende fortælle om, hvorfor hun arbejder i plejehjemssektoren. I klummer her i avisen og med udgivelsen af hendes bog »Omsorgsmanifestet – hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem«, der udkom i efteråret, har May Bjerre Eiby slået til lyd for, hvorfor ældreplejen kan og bør blive meget bedre her til lands.