Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En autoritet er sjældent autoritær

Den autoritære lærer, der behøver titel eller anden form for formel anerkendelse, har på forhånd tabt slaget om at blive den autoritet, som børn og unge i den grad har brug for.

Stine Bosse: »Vil vi gerne i fremtiden have nysgerrige, videbegærlige og tænkende borgere i vores land, skal den udfordring, mange lærere står med, takles på en anden måde.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Morten Messerschmidt argumentere for det modsatte synspunkt her.

Der hersker på den yderligtgående højrefløj en misforståelse omkring forskellen på autoritær og autoritet. Senest har Mr. Messerschmidt, som han kalder sig på Twitter, bedt om at børnene igen skal sige De, Hr. og Fru i skolen.

At blive en autoritet er det modsatte af at blive autoritær. Den autoritære lærer, der behøver titel eller anden form for formel anerkendelse, har på forhånd tabt slaget om at blive den autoritet, som børn og unge i den grad har brug for.

Den lærer, der både har et intellektuelt overskud, en social overlegenhed - det har voksne over for børn, al den stund de forventes at være mere modne, og i stand til at regulere egen adfærd - og sine kollegers opbakning, behøver intet andet. Klasserumsledelse kalder man den nødvendige autoritet, der skal være til stede for at etablere det miljø for læring, der faktisk indebærer optimal indtag af viden. Ofte på flere planer. Skal børn lære optimalt, skal de være trygge. Det betyder ikke, at alt er tilladt eller grænseløst. Snarere tværtimod.

»Forældrene er en væsentlig faktor for klasseledelse. Vi kan alle starte i dag med at anerkende det kæmpe arbejde, lærere gør med vores børn.«


Frygt er noget, autoritære systemer anvender for at styre og forme. Ikke underligt, at netop Messerschmidt griber til denne løsning. Der er rigeligt med regimer i verden, der producerer glimrende ingeniører, læger og andre kapaciteter, men i vores del af verden er vi kendt for at skabe selvstændigt tænkende mennesker, der ikke er bange for autoriteter, men gerne ytrer sig frit, debatterer og finder løsninger baseret på demokrati, medindflydelse eller bare involvering. Vil vi gerne i fremtiden have nysgerrige, videbegærlige og tænkende borgere i vores land, skal den udfordring, mange lærere står med, takles på en anden måde.

Sammenligner vi klasseværelset et øjeblik med en arbejdsplads, og det kan man til en vis grad, ville det virkelig falde igennem i moderne ledelse, hvis den administrerende direktør pludselig bad om Fru i tiltaleform. Det ville over natten fratage personen enhver form for autoritet, og hun ville blive nærmest til grin blandt sine folk. Nej, al moderne ledelse handler om at facilitere, anerkende og korrigere, naturligvis. Det handler det også om i klasseværelset.

Forældrene er en væsentlig faktor for klasseledelse. Vi kan alle starte i dag med at anerkende det kæmpe arbejde, lærere gør med vores børn. Anerkende dem som autoriteter for vore børn, for såvidt angår viden om børn og læring, også i forhold til os. Det kommer ikke af at vore børn skal sige Hr. lærer, men af at vi omtaler dem som de autoriteter, de er.

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Morten Messerschmidt argumentere for det modsatte synspunkt her.