Det kan næppe komme som en stor overraskelse, at Mogens Lykketoft ikke er tilfreds med den brede og vedvarende kritik af statsministeren og hendes regeringsførelse. Mere overraskende er det, hvis det virkelig er det bedste, han kan yde for at komme sin trængte partiformand til undsætning. Udover en beskrivelse af, at det er svært og hårdt at være minister, er det eneste, han kan bidrage med, en kritik af statsministerens kritikere, herunder Minkkommissionen, som angiveligt også deltager i det, Lykketoft kalder en hetz.
Hvis han skulle have hjulpet sin statsminister, ville det måske være klogere at tilbagevise noget af den kritik, som Lykketoft altså mener er udtryk for en urimelig hetz. Han kunne begynde med at forklare, hvorfor regeringen i minksagen handlede så egenrådigt, at den endte med at træffe en beslutning, der senere viste sig ikke at være noget som helst sundhedsmæssigt belæg for.
