Der følger alvorlige betænkeligheder med planen for nye ejendomsvurderinger

Samlet tegnes et billede af et ufærdigt projekt, som ingen kender den endelige pris på. Som ingen har overblik over. Som styrings- og ansvarsmæssigt sejler. Og hvor ingen kender en løsning, der med rimelig sikkerhed kan bringe projektet i mål.

»Skatteministeren baserer sin optimisme på en undersøgelse af det nye ejendomsvurderingssystem, som er gennemført af det særlige It-tilsyn,« skriver Peter Loft og Erik Frøkjær. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For nylig kunne en glad skatteminister oplyse, at de første ejendomsvurderinger siden 2011 er på vej.

Stærk kritik af de gamle vurderinger betød, at Skatteministeriet i 2014 selv startede med at udvikle et højautomatiseret vurderingssystem. I de mellemliggende år er projektet blevet stærkt forsinket, langt dyrere og ambitionsniveauet på flere områder betragteligt reduceret.