Den identitetspolitiske syge spreder sig i Danmark

Jeg lærer mine børn at være farveblinde og vurdere andre mennesker på baggrund af deres handlinger og holdninger og ikke deres hudfarve, men identitetspolitiske raceaktivister vil forkaste dette for et sort/hvidt mareridt.

»Verden bliver ikke et bedre sted af, at min datter ikke må spejle sig i heltinder med en anden kulør. Tværtimod bliver det en mere raceopdelt verden, hvor vi dyrker forskellighed og ikke fællesskab. At hvide børn vil være Pocahontas, Mulan eller prinsesse Jasmin er ubetinget en god ting,« skriver Christian Marcussen. AFP PHOTO / KAZUHIRO NOGI KAZUHIRO NOGI

Langsomt, men sikkert, inficeres den offentlige debat og vores universiteter med den idé, at hudfarve er noget, vi skal gå rigtig meget op i.

Det seneste eksempel er i Berlingske, hvor den selverklærede sorte feminist, Mica Oh, slår på tromme for, at hvide pigebørn ikke bør klæde sig ud som brune Disney-prinsesser. Argumentet er, at den hvide race har gjort så meget ondt i verden, at det er en hån mod minoriteter, når hvide børn klæder sig ud som deres ikke-hvide helte og heltinder.