Jo, identitetspolitikken vinder frem

Det er vigtigt ikke at overdrive identitetspolitikkens betydning. Men den skal heller ikke underdrives og negligeres, for den taler til noget grundlæggende hos mennesket: Behovet for at tilhøre en bestemt gruppe og udgrænse andre.

I Storbritannien beretter en række akademikere, at de bliver intimideret af studerende, herunder i form af klager og forsøg på no-platforming, altså en slags studenterboykot, hvis de udtaler sig på en måde, der kan udlægges som »transfobisk«, og at deres universiteter ofte er på de studerendes side, skriver Jacob Mchangama. Også på Københavns Universitet stikker identitetspolitikken hovedet frem. Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For nylig udkom bogen »Dem og Os: Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter«, hvor Vincent Hendricks og Silas L. Marker konkluderede, at de identitetspolitiske debatter oftest bygger på misforståelser, og at der i virkeligheden ikke er noget problem med »krænkelseskultur«, som forsøger at lægge låg på den offentlige debat.