Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Demokrati handler om kultur og vilje

Vores gamle, skrøbelige demokratier er begyndt at blive degenereret af dovne politikere, dovne medier og dovne borgere. Vi risikerer, at demokratiet bliver en kort, gylden periode i historien.

Kulturmødet
Kulturminister Mette Bock (LA) ved åbningen af Kulturmødet Mors 2018. Hun frygter, at demokratiet er blevet en skrøbelig dame, vi ikke tager alvorligt, fordi populisterne har fået for let spil. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et demokrati er præcis så godt, som vi gør det til. Lovgivning, der sikrer en demokratisk styreform, rækker ikke. Slet ikke. For demokrati handler først og fremmest om kultur. Og om vilje.

For øjeblikket er der talrige tegn på, at vores gamle, skrøbelige demokratier degenererer. Det præges rent ud sagt af dovne politikere, dovne medier og dovne borgere. Naturligvis findes der også kloge politikere, seriøse medier og engagerede borgere. Men de holder sig i baggrunden. Populisterne buldrer frem, båret af medier, der betragter sig selv som værende i underholdningsbranchen alt imens skingre, uforsonlige stemmer præger gaderne og den offentlige debat, der primært handler om alt det, man kræver eller ikke vil.

Mette Bock Fold sammen
Læs mere

Symptomerne på forfaldet er tydelige.

I USA argumenterer præsidenten, der fortsat nyder stor vælgeropbakning, i et sprog, der stigmatiserer og splitter både befolkning og familier.

I Sverige kan man fortsat ikke danne regering, fordi de gamle partier finder det vigtigere at nægte samarbejde med Sverigedemokraterna end at etablere et samarbejde.

I Letland, som jeg besøgte i sidste uge, kan de heller ikke finde ud af at danne regering efter et valg, hvor to tredjedele af parlamentet blev udskiftet.

I Storbritannien griner parlamentet højlydt af deres premierminister, når hun holder tale.

I Frankrig går folkemængder på gaden og hærger uden anden fælles dagsorden end, at Macron er forfærdelig. I Ungarn knægter den demokratisk valgte regering fundamentale frihedsrettigheder. Og i Danmark bruger vi al energi på at diskutere udlændinge og øde øer i en atmosfære præget mere af had end vilje til at finde løsninger.

Demokratiet er en skrøbelig dame

Det kan gå et stykke tid. Men udviklingen risikerer at udløse demokratiernes sammenbrud, så vi engang må fortælle vore børnebørn, at demokratiet var en kort, gylden periode i historien.

Vi værnede ikke om den demokratiske kultur, vi ville ikke demokratiet og derfor brød det sammen, som en gammel, skrøbelig dame. Vi forstod ganske enkelt ikke, at respekt for holdninger, vi ikke deler og lovgivning, vi er uenige i, er det skrøbelige fundament for et levende demokrati.
Kan udviklingen vendes? Ja, da. Hvis vi vil.

Vi kan som politikere begynde med os selv. Ikke med vore partier – eller de andres partier – men med os selv som enkeltpersoner. Påtager jeg mig min del af ansvaret? Gør jeg mit bedste? Sætter jeg de forhold på dagsordenen, som jeg finder vigtigst og ikke blot de forhold, som jeg tror vil vinde gehør? Lytter jeg til mine politiske modstandere og bøjer jeg mig for det gode argument? Er jeg villig til at stille op, også til de vanskelige diskussioner, hvor jeg vil blive kritiseret?

»Demokratiets åndedræt afhænger af, at vi tager ansvaret alvorligt. Uanset om vi er politikere, medier eller borgere.«


Halve sandheder

Medierne – og her tænker jeg primært på redaktørerne, ikke på den enkelte journalist – kan tage deres rolle som demokratiets salt alvorligere. Konflikter og kriser skal dækkes og magthavere skal stilles til ansvar. Men hvis det fylder hele mediebilledet trænges det folkeoplysende element så meget i baggrunden, at medierne kommer til at tegne et forvrænget billede af verden og de muligheder, den faktisk også rummer. Det er ikke fake news. Men det er kun den halve sandhed.

Og så er der borgerne. Førhen var det eftertragtet og respekteret at blive folkevalgt. I dag er det de færreste, der kan overtales. Flere burde betragte det som en borgerpligt at stille sig til rådighed for politisk arbejde i en periode på nogle år. Ikke på livstid. Vekselvirkningen mellem et almindeligt arbejdsliv og politik ville skabe større mangfoldighed i vore parlamenter og bringe væsentlig viden, fornuft og livserfaring ind i lovgivningen.

Der er ingen genveje til en revitalisering af vore gamle demokratier. Men vi skal se alvoren i øjnene. Demokratiets åndedræt afhænger af, at vi tager ansvaret alvorligt. Uanset om vi er politikere, medier eller borgere.

Ansvaret er med andre ord ikke alle de andres. Det er mit og dit.