Den konservative kandidat til EP-valget, Pernille Weiss, er i valgkamp, hvis nogen skulle være i tvivl efter et besynderligt indlæg her i avisen forleden. Nu assisteret af partiformand Søren Pape, hvis indsats formentlig er begrænset til at lægge navn til skriblerierne.
Intet synes for småt for at tiltrække sig opmærksomhed, nu i form af et frontalangreb på Venstre og forslaget om en selskabsskattebund, krydret med en reference til den liberale parlamentgruppes gruppeformand og noget snik-snak om føderalisme. Manipulation og bevidst forkerte sammenstillinger er åbenbart den konservative recept på succes i en valgkamp.