Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor stiger antallet af sofavælgere ved Europa-Parlamentsvalget

Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalg er lav og falder særligt hos de unge vælgere. Årsagen er, at det skorter på interesse for og viden om europæisk politik.

Det forestående folketingsvalg vil hjælpe med at løfte den danske valgdeltagelse til EP-valget, der ofte bliver anvendt som nationale skønhedskonkurrencer og andenrangsvalg, skriver Maja Kluger Dionigi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Siden 1999 har mindre end halvdelen af EUs stemmeberettigede borgere stemt til Europa-Parlamentsvalg. Valgdeltagelsen er faldet støt på tværs af EU fra 62 pct. ved det første EP-valg i 1979 til 42,6 pct. i 2014.

Kurven falder især som følge af den lave valgdeltagelse i lande, der er optaget i unionen efter 2004. Selv de gamle medlemslande har dog oplevet en nedgang på syv procentpoint.

»Vælgerne opfatter EP-valget som vigtigere, når et nationalvalg venter forude. EP-valget bliver her set som et nationalt valgbarometer med større medieeksponering.«


Den lave valgdeltagelse truer EUs legitimitet og vækker bekymring, når man sammenholder udviklingen med Europa Parlamentets (EPs) stigende indflydelse.

EP har i dag medindflydelse på næsten al EU-lovgivning. Det er tilsyneladende gået de europæiske vælgeres næse forbi.

EP-valg bliver ofte anvendt som nationale skønhedskonkurrencer og anderangsvalg. Det er også en kæp, vælgerne bruger til at tæve regeringspartier med.

Variation på tværs af lande

Der er forskel i valgdeltagelsen til EP-valg i forskellige EU-lande. I 2014 varierede den fra 89 pct. i Belgien til 13 pct. i Slovakiet.

Ved sidste EP-valg havde Danmark den sjettehøjeste valgdeltagelse på 56 pct. i EU. Vi blev overhalet af Belgien (90 pct.), Luxembourg (86 pct.), Malta (75 pct.), Grækenland (60 pct.) og Italien (57 pct.).

Maja Kluger Dionigi Fold sammen
Læs mere

Obligatorisk stemmepligt bidrager til at løfte valgdeltagelsen. Det princip gælder i Belgien, Luxembourg, Grækenland og Cypern (omend Cypern afviger). Hvis borgerne ikke stemmer her, dumper der en bøde ind ad brevsprækken, når valgdagen er forbi.

Italien er et eksempel på, at obligatorisk stemmepligt betyder noget for valgdeltagelsen. Da Italien afskaffede den obligatoriske stemmepligt i 1993, faldt valgdeltagelsen fra 81 pct. ved EP-valget i 1989 til 74 pct. i 1994 og 57 pct. i 2014.

Afstemninger eller valg på samme dag som EP-valget øger valgdeltagelsen. I 2009 toppede den danske EP-valgdeltagelse (59,5 pct.), fordi danskerne også skulle stemme om tronfølgeloven.

Valgforskningen viser, at selv hvis EP-valget finder sted umiddelbart inden et nationalt parlamentsvalg, møder flere vælgere op til stemmeurnerne, end hvis der er lang tid til det næste parlamentsvalg.

Vælgerne opfatter EP-valget som vigtigere, når et nationalvalg venter forude. EP-valget bliver her set som et nationalt valgbarometer med større medieeksponering.

Interesse er lig med stemme

Valgdeltagelsen er lavere hos de unge vælgere, topper i de tidlige 50’ere og falder herefter igen. I Danmark og i lande med obligatorisk stemmepligt har alder dog ikke afgørende betydning for valgdeltagelsen.

Spørger man danskerne selv om årsagerne bag den lave valgdeltagelse til EP-valg, peger 38 pct. på, at folk ikke ved nok om EP. 30 pct. mener, årsagen er, at folk ikke interesserer sig nok for europæisk politik. Det viser en EU-måling gennemført af YouGov på vegne af Tænketanken Europa i starten af januar 2019.

Målingens resultater rammer plet i forhold til forskningskonklusioner. Her spiller viden om og interesse for EU en afgørende rolle for valgdeltagelsen. De, der er ligeglade med europæisk politik, har en markant lavere valgdeltagelse end de, der udviser interesse.

Forskningseksperimenter med unge danske vælgere viser, at de, der fik information om EU-politik forud for valget i 2014, i højere grad planlagde at stemme end de, der ikke gjorde, uagtet deres socioøkonomiske baggrund.

Ny strategi

EP har øje for, at informationsdeling betyder noget for valgdeltagelsen. Med sloganet »denne gang stemmer jeg« har EP startet en paneuropæisk græsrodskampagne for at få flere vælgere til stemmeurnerne.

Denne gang beder EP ikke kun de enkelte borgere om at stemme, men om at hjælpe EP med at overbevise andre om at stemme. Det handler om at opbygge et fællesskab, som kan mobilisere en stemmegejst.

Tiden vil vise, om EPs nye strategi får flere vælgere op af sofaen. I det mindste vil det forestående folketingsvalg hjælpe med at løfte den danske valgdeltagelse til EP-valget.