Det er som at vågne af det, man tror er et mareridt, men så viser det sig at være resterne af »debatten« eller en artikel i Jyllands-Posten, hvor politikere på række forsøger at overbyde hinanden i grim og hadsk omtale af mennesker.
Seneste skud på stammen er desværre Venstre-ordfører Torsten Schack, der uden nogen form for refleksion sender et billede fra en julefrokost, og skriver: »Framragende julefrokostmad (beklager det dårlige sprog, red.) – sikkert langt fra den kommen buffet på Lindholm #dkpol.«
Det er tiltagende svært at se i øjnene, at vi ikke er ved bunden. Mange mennesker er urolige. DFs formand har kun hån til overs for os danskere, der ikke hylder hans dehumaniserende designerpolitik. »Hylekoret« kalder han os.
Men ikke bare DF forsøger at lukke munden på modstandere, det gør sandelig også Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede: »Du virker som en, der kunne bruge et længere ophold på en af vores mange smukke øer for at få humøret op«, var hans kommentar på Twitter, da jeg formentlig ikke overraskende for nogen ytrede mit mishag mod de tiltag, vi nu ser i finansloven over for mennesker af udenlandsk oprindelse, der kommer hertil.
Og det er så skidt, at vi – i et lille og agilt samfund med stort økonomisk overskud og gode tænkere – uafladeligt skal trækkes rundt af nye mærkelige ord bag hvilke, der gemmer sig rigtige mennesker. Med drømme. Med håb og med potentiale også for dette land. Nej, nu skal vi tale om hjemsendelsesydelse.
Det stadfæster, at der ingen, slet ingen forventninger er om integration. Bare ophold. I 10, 15, 20 år – eller mere?
Regeringen bruger skattekroner på at nedrive almene boliger i områder, fordi den frygter »parallelsamfund«, mens den med hjemsendelsesydelsen skaber præcis dem. Hvor flygtninge holdes ude i strakt arm, uden nogen som helst opbakning til at finde fodfæste.
Iblandt os vil vi fremover have mennesker, hvis udsigt til et liv som vores er slukket. Helt slukket. Ingen grund til at lære dansk. Gå i skole. Arbejde sig frem i livet. Nej, de allersvageste i verden, der kommer til et af verdens rigeste lande, skal i virkeligheden være på »tålt ophold 2.0«. Jeg forstår ikke, at politikerne tør lade dette ske.
Og i malstrømmen finder vi så også øen. Hvor mennesker, der har udstået deres straf, men ikke kan hjemsendes pga. risiko for tortur eller dødsstraf, skal bo. Mennesker på tålt ophold. En ø med bl.a. et krematorium, der skal ombygges. En ø med smitterisiko. En ø med få og må man forstå meget dyre færgeovergange. Og nej, jeg forsvarer ikke deres gerninger. (Flere af dem har nu relativt små forbrydelser bag sig). Men jeg forsvarer deres ret til at blive behandlet som mennesker. For hvad ellers? Som dyr?
Det indre kompas er blevet forstyrret, når måden, der tales på, konsekvent og uden tøven taler i smerte. De skal lide. Det skal være slemt. De skal egentlig presses til at vælge torturen eller dødsstraffen, må man forstå. For det er reelt deres eneste alternativ.
Dele af både Venstre og Socialdemokratiet er som hypnotiserede, og ingen sund fornuft synes at kunne trænge ind, når talen falder på flygtninge eller indvandrere.
Bliver det nogensinde muligt igen at tale om andre løsninger for flygtninge? At de uddanner sig og bidrager her?
Bliver det nogensinde muligt at tale om, hvordan nogle af dem på tålt ophold kunne sluses ud til et liv, hvor de kunne bidrage og ikke koste os mere end en mio. kr. om året?
Lige nu er det svært at se hvordan. Dele af både Venstre og Socialdemokratiet er som hypnotiserede, og ingen sund fornuft synes at kunne trænge ind, når talen falder på flygtninge eller indvandrere.
Og så var der alligevel lys i tunnelen, da statsministeren meddelte, at han selv rejser til Marrakech. Her skal vi naturligvis underskrive den aftale, der på helt overordnet FN-plan søger at give nogle retninger for verdens mere end 60 mio. flygtninge og fordrevne.
Aftalen har været genstand for fakta-fordrivelse på niveau med det, der skabte Brexit. Det har overrasket statsministeren, men ikke os, der færdes en del på Twitter. DF-støtter har kørt løs med løgn og latin. Håber flere end statsministeren vågner op. I tide.
Menneskerettigheder er vores. Alle menneskers. Ikke noget at pjatte med, men ramme alvor. Skabt på alvorlig baggrund. Og anvendelige, når situationen er alvorlig. For mennesker. Og det kan den blive også i dette land, før vi aner det.
