Jeg indrømmer det blankt: Jeg er skrækslagen for rotter. I en sådan grad, at jeg aldrig nogensinde går ud med skrald efter mørkets frembrud af frygt for et rotteangreb.
Jeg har ikke nogen logisk forklaring på, at jeg lige præcis skulle have en så irrationel reaktion på et lille dyr, der ikke oplagt ser mig som et bytte. Jeg holdt marsvin som barn, så det er ikke gnavere, der er problemet. Jeg kan derimod huske, at jeg i en meget ung alder så et TV-klip med rotter, der løb fra et skib i lag mens de hvinede, og dette bevægelige tæppe af rotter i sort-hvid satte en skræk i mig, som jeg ikke kan diskutere rationelt. Uanset hvor mange gange man forklarer, at rotten er et relativt harmløst dyr, vil man blive mødt med hvin og gys.
Del:
