Jeg har så ondt af tidens kvinder

Tidens kvinde har lært, at hun aldrig må være afhængig af en mand. Hun har lært, at det endegyldige mål for tilværelsen er selvrealisering, mig og at denne helst skal finde sted på arbejdsmarkedet. Men hvorfor skal feminismen være så materialistisk og kynisk?

»Når jeg ser på kvinder i dag, virker det ikke som om, at feminismen har gjort dem lykkelige. Frigjorte, ja, men fra hvad? Fra at se manden, børnene, hjemmet som tilværelsens mål – men først og fremmest frigjort fra en væsentlig del af os selv. Vi sammenligner os med hinanden som aldrig før, stresser og ængstes i kapløbet om job og anseelse,« skriver Eva Selsing. Christian Lindgren / Ritzau Scan

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Pride«-ugen er netop overstået, men den kønspolitiske ideologi, der begrunder den, er her året rundt. Lige så åbenbart nødvendigt det er at insistere på, at folk af ikke-heteroseksuel observans har ret til at gå på gaden i fred, lige så unødvendig og skadelig er den kamp mod kønnene, som ligger i den progressive tænkning.