Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Beskyttelse af børn på nettet kræver omtanke

I forhold til bloggere og influenter er der rigeligt at tage fat på, når det handler om at beskytte og informere de børn og unge, der er publikum til indholdet på de sociale medieplatforme, men enkeltsager må ikke styre.

»I grundskolen skal undervisning i teknologiforståelse og reklameanalyse suppleres med undervisning om mediestrukturer og deres betydning for individer og grupper,« skriver Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Weekendens triste hændelse hvor bloggeren Fie Laursen lagde et selvmordsbrev på Instagram, fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at varsle et kommende regeringsudspil, der skal placere ansvar for indhold på sociale medier hos bloggere og influenter.

Ét er, at timingen kan synes ufølsom. Hvad værre er, at ministeren ved at tage afsæt i den aktuelle - og ulykkelige - sag risikerer at skubbe en relevant og nødvendig diskussion om regulering af et vildtvoksende mediesystem ud ad en skæv tangent.

Stine Liv Johansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Liv Johansen.

Ifølge ministeren skal bloggere og influenter pålægges redaktionelt ansvar på samme måde som redaktører på aviser og andre medievirksomheder. Udspillet er blevet mødt med omfattende kritik og er blevet betegnet som et fejlskøn uden forståelse for de sociale mediers rolle og funktion.

Trænger til eftersyn

Fra Medierådets side finder vi det imidlertid fuldt forståeligt, at en børne- og undervisningsminister ønsker at beskytte børn og unge mod krænkende, skræmmende og potentielt skadeligt indhold på internettet. Lovgivningen vedrørende beskyttelse af børn og unge i forhold til medier er ikke opdateret siden 1997, og den trænger gevaldigt til et 360 graders eftersyn.

I forhold til bloggere og influenter er der rigeligt at tage fat på, både når det handler om at beskytte og informere de børn og unge, der er publikum til indholdet på de sociale medieplatforme, og de børn og unge, som selv producerer dette indhold. Området er præget af usikre arbejdsforhold og uigennemsigtige kommercielle interesser og platforme, hvis rolle i forhold til at tage ansvar for det indhold, de lægger platform til, endnu er uafklaret.

Naturligvis har bloggerne selv, deres managementbureauer og for de yngstes vedkommende også deres forældre et vist ansvar for det indhold, de producerer. Men det er en umulig og forkert retning at gå, hvis dette ansvar forbindes med straf og sanktioner. Til gengæld kunne man ønske sig, at området reguleres via en form for frivilligt branchekodeks svarende til de presseetiske retningslinjer. Vi kender modellen fra flere brancher på mediemarkedet.

Udspil skal ikke baseres på enkeltsager

Hvordan platformene kan og skal reguleres, bør formentlig afklares på EU-niveau. Måske er vi et stykke på vej med det nye EU-direktiv om audiovisuelle medietjenester. Her lægges der f.eks. op til, at børnebeskyttelse for videodelingstjenester mv. skal udvikle sig på grundlag af bindende branchekodeks.

Samtidig er det klart, at der bør sættes massivt ind med oplysning og undervisning om individers pligter og rettigheder i forhold til det aktuelle mediesystem. I grundskolen – som Rosenkrantz-Theil har ansvaret for – skal undervisning i teknologiforståelse og reklameanalyse suppleres med undervisning om mediestrukturer og deres betydning for individer og grupper.

Vi har endnu til gode at se, hvad regeringens udspil indebærer. Der skal herfra lyde en indtrængende appel om, at den videre debat baserer sig på viden om og indsigt i et kompliceret og mangefacetteret område og ikke drives af ekstreme enkeltsager.