Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fie Laursens selvmordsbrev viser behov for SoMe-lov

Hvis man vedtager love, der pålægger sociale medier at fjerne ulovligt indhold, vil det ikke begrænse ytringsfriheden. Det vil alene betyde, at der gælder de samme spilleregler på f.eks. Facebook som på Rådhuspladsen eller på berlingske.dk. Ytringsfrihed er ikke retten til at begå eller medvirke til lovovertrædelser digitalt.

Begrænser vi ytringsfriheden i Danmark, hvis vi lovgiver om, at sociale medier skal fjerne indhold? Nej, lyder svaret fra Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arun Sankar / Ritzau Scanpix

Delingen af drabsvideoerne fra Marokko, Umbrella-sagen, hvor mere end 1.000 unge blev sigtet, og den nye sag om influenceren Fie Laursens selvmordsbrev på Instagram, viser et tydeligt behov for regler om indhold på sociale medier. Uden lovgivning der sikrer, at mord, selvmord og dybt krænkende billeder og beskyldninger hurtigt og effektivt tages ned, vil der kun komme flere sager – og flere ofre.

I Tyskland vedtog man sidste år en lov, der forpligter de sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer og Australien har i år lovgivet i kølvandet på det live-streamede terrorangreb i New Zealand. Også i Frankrig og Storbritannien er man på vej med lovgivning for at undgå, at skadeligt og krænkende indhold spredes på de sociale medier.

Ønsket om klare spilleregler for indholdet på sociale medier har bred opbakning i befolkningen. En måling viste sidste år, at 87 pct. af tyskerne støtter den tyske lov, i England og Frankrig støtter 82 pct. en tilsvarende model i deres lande og det samme gør 69 pct. af amerikanerne.

Ask Hesby Krogh Fold sammen
Læs mere
Foto: Ask Hesby Krogh SH.

Lovgivningsinitiativerne kommer efter mange års tøven fra lande og regeringer. Men især den etniske udrensning af det muslimske mindretal i Myanmar har været et vendepunkt. FN har udpeget Facebook til at have fungeret som et helt centralt værktøj til at sprede had og opildne til overgreb. Det sociale medie risikerer nu at blive skrevet ind i mediehistoriens allermørkeste kapitel om medier, der har medvirket til folkedrab, i selskab med den nazi-propaganderende avis Der Stürmer, dømt ved Nürnbergprocessen, og radiostationen RTLM, der opildnede til folkedrab i Rwanda i begyndelsen af 90erne.

Selv Facebooks stifter Mark Zuckerberg har for nylig erkendt, at der er brug for regulering, og at myndighederne kommer mere på banen. Han er ganske enkelt nået frem til, at han ikke føler sig tryg ved, at Facebook træffer beslutninger om indhold.

Ytringsfriheden står ikke i vejen

Ikke alle er enige i, at man bør regulere de sociale medier for at værne mod det skadelige indhold. Bekymringen handler hovedsagelig om ytringsfriheden.

Men begrænser vi ytringsfriheden i Danmark, hvis vi lovgiver om, at sociale medier skal fjerne indhold?

Nej. Hvis man vedtager love, der pålægger sociale medier at fjerne ulovligt indhold, vil det ikke begrænse ytringsfriheden. Det vil alene betyde, at der gælder de samme spilleregler på f.eks. Facebook som på Rådhuspladsen eller på berlingske.dk. Ytringsfrihed er ikke retten til at begå eller medvirke til lovovertrædelser digitalt.

Kritikere af regulering har peget på, at sociale medier måske vil fjerne mere end det, der er ulovligt, for at være sikre på at undgå bødestraf, og at dette vil være hæmmende for den offentlige debat. For det første har man i Tyskland, hvor man har indført lovgivning, ikke set massesletning. For det andet har de sociale medier ikke økonomisk interesse i at slette mere indhold end højst nødvendigt. Sociale mediers forretningsmodel bygger ene og alene på brugerindhold og -data.

Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan kræve af sociale medier. Men lad os debattere mulighederne og se på andre landes modeller. De sociale medier kan ikke fikse problemerne selv. De sociale medier er skabt for at forbinde mennesker. De er ikke sat i verden for at afveje de mange interesser, der involverer demokratisk deltagelse og privatliv.

Om Digitalt Ansvar

Foreningen Digitalt Ansvar arbejder for tidssvarende lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser. Digitalt Ansvar afholder ekspertmøder om lovgivning, viden og forskning samt offerrådgivning. Foreningen blev dannet i 2017.