Man må tage sig til hoved over den offentlige udskamning, der foregår i medierne lige nu – særligt fra politisk side. 

Det er særlig kritisk, at udskamningen sker fra det regerings- (og statsminister-) bærende parti, Socialdemokratiet, herunder navnlig fra miljøminister Magnus Heunicke (S), justitsminister Peter Hummelgaard (S) og senest fra Benny Engelbrecht (S), der 24. januar gik så langt som til – må man forstå – at opfordre folk til at afholde sigt fra at bruge PwC som revisor, fordi PwC havde afvist at give efter for Engelbrechts opfordring til, at PwC skulle fratage Torben Østergaard-Nielsen en hæderspris, som blev tildelt denne i 2022 for Torben Østergaard-Nielsens mangeårige og globale virke i erhvervslivet.