Astrid Johanne Høg efter læserstorm om børns brud med forældre: Hvis vi alle har os selv som eneste prioritet, vil vi alle ende som narcissister

I et større perspektiv ser jeg fænomenet med voksne, der slår hånden af forældre, som et faresignal.

Det er min generation, der lige nu i stor stil bryder med deres forældre, og de har ofte selv små børn i flyverdragt og gummistøvler, skriver Astrid Johanne Høg. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er mange, der har rakt ud til mig efter min forrige kommentar, »Det er narcissisme at slå hånden af en forælder, der elsker dig«. Nogle af dem ville skælde mig ud. De følte, at jeg dømte dem, og de ville forklare, hvorfor de havde truffet det valg. Det skal jeg vende tilbage til.