»Lad os passe på fremtiden,« lyder Socialdemokratiets valgparole, som kan findes på husgavle, plakater og i radioreklamer gennem valget. Ja, lad os da gøre det. Selve valghandlingen handler om fremtiden, fordi vi 1. november sammensætter det folketing, som efter valget skal finde et flertal for en regering for de næste fire år af Danmarks fremtid.
Hvis nu nogle af de andre partier havde været kvikke, så havde de kækt taget det socialdemokratiske valgslogan og lavet en kampagne med ordene »Ja, Mette – lad os passe på fremtiden«. Nå, trist, at ingen har ringet og bedt mig om at være politisk kampagneleder.