Mette F. og Lars Løkke har én stor ting, de kan blive enige om – i deres sadomasochistiske regeringsdrømme

Hvis Lars Løkke går med til at hæve skatterne i en mulig SM-regering eller MS-regering sammen med Mette Frederiksen, vil det være hans største svigt af blå blok.

Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne og statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet lyttede side om side til åbningsdebatten i Folketinget tidligere på måneden. Niels Ahlmann Olesen

Dansk politik er blevet personaliseret.

Tendensen er langtfra ny, men ser ud til at toppe temmelig meget ved valget i 2022. Man kan frygte, at hvis tendensen til, at detroniserede og misfornøjede politikere stifter partier, breder sig, vil vi ikke kun have 15 opstillingsberettigede partier ved næste folketingsvalg, men – hvem ved? – 179 og 15 statsministerkandidater.