Topøkonom: Centralbankerne er nødt til at koncentrere sig om inflationen. Det er deres primære rolle

De nye pengepolitiske strategier fra Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve i USA ser ud til at være at tilpasse den gængse manual, der blev brugt til at udkæmpe den sidste krig. Den kraftige inflation på begge sider af Atlanten gør, at centralbankerne igen må koncentrere sig om deres traditionelle rolle.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde (tv.), og formanden for USAs Federal Reserve, Jerome Powell (th.), tager nu inflationen langt mere alvorligt. Det er traditionelt deres primære opgave og den, de nu er nødt til at prioritere, skriver den tyske økonom Daniel Gros. Eitan Abramovich/AFP/Ritzau Scanpix

Gennem de seneste par årtier var centralbankernes arbejde begyndt at blive lidt kedeligt og frustrerende. De fik deres uafhængighed i 1990erne, fordi det lignede den bedste måde at sikre stabile priser på. Datidens holdning var, at hvis regeringerne havde kontrol over pengepolitikken, ville det udmønte sig i økonomisk stimulus og højere inflation uden nogen nævneværdig vækst i produktionen eller beskæftigelsen. Løsningen var at lade velovervejede teknokrater få den ene opgave at opstille og følge et mål for inflationen.

I en vis forstand var det en vellykket model. I 20 år var inflationen minimal, især efter den globale finanskrise, der på den hårde måde lærte centralbankerne, hvor vigtigt et stabilt finanssystem er. Prisudviklingen tog ikke meget af, selv da økonomien dykkede i 2009 (den såkaldte »gåde om den udeblevne deflation«) og forblev lav, da et nyt opsving langsomt tog fart og skabte fuld beskæftigelse. I to årtier svævede inflationen ret snævert omkring to procent i USA, en-to procent i eurozonen og under en procent i Japan.