USA rammer højeste inflation i næsten 40 år

Forbrugerpriserne i USA steg i november 6,8 procent, og inflationen er nu på det højeste niveau siden 1982. Det lægger yderligere pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for at stramme pengepolitikken de kommende måneder.

Forbrugerpriserne stiger kraftigt over en bred kam i USA og varsler, at det bliver dyrere at købe julegaver og lave julemad i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inflationen fortsætter med at banke i vejret i USA og ramte i november 6,8 procent.

Det er det højeste niveau siden 1982, og dermed stiger amerikanske forbrugerpriser med den hurtigste hastighed i næsten 40 år. I oktober lå inflationen på 6,2 procent.

Den store stigning lægger nu yderligere pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for at stramme dens ultralempelige pengepolitik. Indtil for nylig har centralbanken ellers holdt fast i, at inflationen var midlertidig, og derfor har banken ikke haft travlt med rentestigninger. Men i sidste uge sendte centralbankchef Jerome Powell ordet »midlertidig« på pension og signalerede, at Fed vil fremskynde nedtrapningen af sit gigantiske opkøbsprogram for at tøjle den hurtigt stigende inflation. Det forventes, at Powell vil komme med flere detaljer på bankens rentemøde på onsdag i næste uge.

»Vi vurderer, at den høje inflation vil få Fed til at skrue yderligere ned for obligationsopkøbene på rentemødet 15. december. Fed nedtrapper i øjeblikket obligationsopkøbene med 15 milliarder dollar pr. måned, og med den hastighed vil nedtrapningen være afsluttet i juni 2022. Vi forventer, at Fed vil købe de sidste obligationer i april eller maj. En tidligere udfasning vil åbne døren for hurtigere renteforhøjelser, hvilket vil trække i retning af stigende amerikanske og globale renter,« skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Markedet har ifølge CME Group indregnet en 60 procents sandsynlighed for, at Federal Reserve sætter renten op første gang til mødet i maj 2022.

Netop Powells fornyede fokus på inflation havde gjort fredagens nøgletal ekstra vigtigt. I finansverdenen blev inflationstallet af flere kommentatorer døbt det nye »kongetal« – en betegnelse, der ellers i årevis har været forbeholdt jobrapporten, der udkom sidste fredag.

Lettelsens suk

Aktiemarkedet tog imidlertid inflationstallet i stiv arm. De amerikanske børser åbnede med plusser, mens flere af de europæiske indeks vendte røde tal til grønne. Danmarks eliteindeks, C25, reducerede også dagens fald til 0,9 procent. Tidligere på fredagen var det nede 1,8 procent.

Grunden til den positive reaktion skyldes, at investorerne havde frygtet et inflationstal over syv procent. Med inflationen på »kun« 6,8 procent, forventer markedet nu, at Federal Reserve ikke vil trække nogle ubehagelige renteoverraskelser op af hatten.

»Det er stadig et højt tal, ingen tvivl om det, men det burde fjerne nogle af bekymringer om, at Fed kommer til at kvæle den økonomiske vækst,« siger Dennis DeBusshere, stifter af markedsresearchvirksomheden 22V Research.

Frygten blandt investorer har været, at overraskende høj inflation kunne tvinge centralbanken til at hæve renten på et tidspunkt, hvor økonomien allerede potentielt bliver ramt af den nye omikronvariant.

Højeste siden 2008 i Danmark

De amerikanske inflationstal kommer samme dag, som vi også har fået opdateringer på forbrugerpriserne i Danmark og Tyskland. I Tyskland røg inflationen op i 5,2 procent i november, det højeste niveau siden 1992. I Danmark steg den til 3,4 procent i november fra tre procent i oktober, så den nu er det højeste siden 2008.

»Inflationen er tydeligvis taget til de seneste måneder. Det skyldes altovervejende, at energipriserne er steget, og trækker man dem ud af tallene, steg priserne kun 1,6 procent,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom hos Danske Bank.

»Det er en stigning fra oktober, hvor inflationen fratrukket energi var 1,4 procent. Det er stadig begrænset, også i en international sammenligning, men der er ingen tvivl om, at presset herhjemme er stigende, og vi er nødt til at se energipriserne komme ned, før det billede for alvor ændre sig,« tilføjer hun.