Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Take no shit – tiden er inde

Regeringen har fået et anfald af at lege julemand midt i en krisetid. Men pakken går på »egne penge tilbage« eller en tusse til de grupper, der ikke har haft ændring i indtægt og ikke har kunnet bruge penge. De selvstændige sidder igen med håret i postkassen og må klare sig selv. Mange har ikke haft råd til dokumentation af tab, og at potentielle kunder får penge til oktober hjælper ikke en pind. Rådet herfra til de små er at gøre det eneste fornuftige, selv om det er svært. Nemlig det modsatte af regeringen.

Esther Dora Rado giver gode råd til de små selvstændige, så de også kan finde vejen ud af krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esther Dora Rado

Fløjlshandskerne skal af i selvstændigbiksen. Det er her, vi er tvunget ud, og man kan lige så godt være åben omkring det. Regeringens sommergave rammer igen udenom, og det kan have en farlig effekt for selvstændige, som vil gøre alt for at beholde og få kunder i biksen. Gør det ikke!

For her er regeringen ikke et godt eksempel. At lege julemand i en krisetid, imens vi forgælder os op over begge ører, er absurd og uhørt. Og værre er regeringens opfordring til borgere om at bruge penge, der ikke står på kontoen endnu. Prøv du at ringe til banken og sige, at det er OK, du trækker over for at pleje din forkærlighed for spandex og e-løbehjul, for der kommer penge til oktober. Den går banken ikke med til, og det hjælper derfor heller ikke den lille biks.

Nej, hvis vi skal have »gang i Danmark«, skal der skrappere midler til, og det må så for de små erhvervs vedkommende begynde med dem selv, da de som sædvanlig ikke kan regne med andet end nedladende bemærkninger om, at de jo selv har valgt det. Og det bliver en rigtig svær øvelse:

Vi skal have mindre julemand og skrue op for priserne i stedet for. Alle de trick, vi normalt bruger for at få nye kunder, rabatter, vennetjenester og lange betalingsfrister, skal pakkes væk. Netværks-caffe latte, strategisk partnerskab, brainstormmøder og alt det andet fluffy skal erstattes med den ultimative krisehjælp til dig selv: overlevelse. Og du kan sagtens melde det ud med stor skrift: Jeg har ikke fået en øre – og i tre måneder skal jeg bruge coronahjælp for at overleve. Jeg håber, du fortsat vil støtte mig.

1. Slut gratis arbejde – NU

Nul vennetjenester fra nu af. Nul byttehandler, nul »jeg kan da godt lige løbe det igennem for dig«. Tag penge for dit arbejde, som afhang livet af det – for det gør det. I hvert fald det liv, du har nu. Hver en opgave, lille som stor, hvert et minut. Husk også, at gratisarbejde har en dominoeffekt – vænner du kunder og netværk til lidt kvit og frit, når du har brug for dem, presser de andre til det samme.

2. Trim dine vilkår

Du har lånt dine store kunder penge i 90 dage længe nok. Ring og sig, du har brug for otte dages betalingsfrist over de næste tre måneder – ellers kan de ringe til reklamebureauet Saatchi & Saatchi og spørge, hvad ydelser koster. Du ved, at dine regninger ikke vælter budgettet. Du er ikke Saatchi, men du er god nok, og du ved også, at du giver en (ofte lidt for) god pris.

3. Sæt prisen op

Ja, du hører rigtigt. Sæt prisen op. Ti procent ekstra coronahjælpstillæg i salonen, på cafeen, restauranten, hos frisøren. Mange, der ikke har haft ændring i indtægten, har sparet. Dine kunder kan og vil sikkert gerne hjælpe dig, hvis du er åben og fortæller, at det er en begrænset periode, og at det sikrer din overlevelse. Når nu de ikke har kunnet bruge penge i længere tid.

Kære regering, jeg tror, jeres stunt havde ramt en bredere gruppe »potentielle vælgere«, hvis I også havde sørget for at vande der, hvor græsset pludselig blev tørt. Nu giver I folk egne penge eller en tusse tilbage til oktober, men kan i stedet (forhåbentlig) risikere at komme til at betale mere for jeres fadøl og jeres brevpapir. Tillykke med det.

Og så kunne man måske i lyset af diskussionen om feriepengene summe over, hvad det egentlig er for et formynderisk greb, man har om virksomheder og borgeres egne penge, de åbenbart ikke kan betros med normalt af frygt for, at far drikker lønnen op, og lille Rasmus ikke kommer på ferie.

I kunne holde jeres eget lille folkemøde på Zoom i sommer og luge ud i feriepenge og andre bidragssatser, der får lønsedlen til at ligne en eksotisk lufthavnsoversigt med forkortelserne til tre bogstaver, så ingen ved, hvad det er, og over hvordan man forenkler det at drive virksomhed i Danmark, skaber mindre stat, mindre bureaukrati og giver borgere mere tillid og ret til at bestemme over egne penge. God sommer.