Der er god grund til at læse med, når regeringen skal levere sin næste fortælling om vejen ud af coronakrisen. Det sker lige efter pinse, når finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens økonomiske redegørelse – et traditionsrigt værk med uendeligt mange tal over, hvordan det går med dansk økonomi. Berlingskes erhvervsredaktør stiller fire spørgsmål til regeringens nye prognose.
Hvis man bare går en lille smule op i nationens ve og vel, er det nu, man skal spidse ører. Danmark står lige midt i vadestedet mellem coronakrisen og tiden efter. Det er blot få dage siden, at regeringen i en bred politisk aftale om genåbningen af Danmark varslede en udfasning af både mundbind og coronapas. Nu er der intet, der for alvor står imellem, at danskerne snart genvinder deres fulde økonomiske frihed. Vi ser det allerede på restauranterne og cafeerne.
Derfor er der god grund til at læse med, når regeringen skal levere sin næste fortælling om vejen ud af coronakrisen. Det sker lige efter pinse, når finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens økonomiske redegørelse – et traditionsrigt værk med uendeligt mange tal over, hvordan det går med økonomien.
Når man kalder det regeringens økonomiske redegørelse, antyder det, at Nicolai Wammen sidder i sit kontor i de brede gange i Den Røde Bygning på Slotsholmen og flytter rundt med tallene, så de passer i regeringens kram.
Sådan fungerer det ikke. Redegørelsen skrives af Finansministeriets hær af økonomer og er for så vidt kun påvirket af regeringen på den måde, at den afspejler den førte økonomiske politik, og at finansministeren skriver forordet. Den økonomiske redegørelse i majudgaven er vigtig, fordi den beskriver rammerne for det forslag til finansloven, som regeringen ifølge Grundloven skal fremlægge i august.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt økonomisk redegørelse denne gang er vigtig, skal man blot kaste et blik på de nøgletal for dansk økonomi, som Danmarks Statistik offentliggjorde fredag morgen. Genåbningen af Danmark bankede igennem forbrugertilliden, der for første gang siden februar 2020 bankede op i et positivt territorium. Samtidig steg antallet af lønmodtagere med 6.000 i marts trukket af både den private og offentlige sektor.
Her er fire ting at holde øje med i regeringens økonomiske redegørelse:
1. Skruer regeringen endnu mere op for væksten?
Vi så det sidste efterår. Vi ser det nu. Når økonomien åbner, kommer der lynhurtigt gang i hjulene. Det er kun få uger siden, at regeringen i sit finanspolitiske konvergensprogram til EU, hvor vi skal vise, at der grundlæggende er styr på økonomien, skrev, at der i 2022 er udsigt til den højeste BNP-vækst i 15 år – en vækst på fire procent
Et elendigt første kvartal ødelægger væksten i år. Det er knap en uge siden, at Danmarks Statistik kunne fortælle, at væksten dykkede med 1,5 procent i første kvartal, og i næste uge vil Danmarks Statistik berette mere detaljeret om tallene.
Der er ingen grund til at tro, at regeringen sænker forventningerne til væksten i 2021 eller 2022 med dét, vi ved. Måske tværtimod. Det er i grunden opsigtsvækkende, for det er kun et år siden, at vi stirrede i frygt for en dyb krise med et fald i væksten på seks procent alene i 2020 – i stedet faldt væksten med forholdsvis moderate knap tre procent.
Erkendt – der er risici i verden omkring os, nemlig nye, ukendte coronamutationer, eller at den europæiske og globale økonomi rammes af et uventet stød.
2. Lægger regeringsøkonomerne op til et indgreb på boligmarkedet?
Boligmarkedet fortæller historien om, at coronakrisen på alle måder er en helt usædvanlig og dynamisk krise. I hovedstaden lyder de seneste tal, at huspriserne er steget med knap 18 procent på et år og huspriserne med knap 21 procent, hvilket udløser bekymring for, om Danmark er havnet i en boligboble, hvor spekulation driver boligpriserne stadig højere.
Det første store advarselsskud blev affyret, da nationalbankdirektør Per Callesen for få dage siden efterlyste et indgreb for at pøse koldt vand på boligpriserne. Det vil med sikkerhed blive fulgt op, når den finansielle vagthund, Det Systemiske Risikoråd, mødes i juni.
Nationalbanken efterlyser et indgreb, der begrænser rentefradraget og tager et opgør med BoligJobordningen. Det er interessant, for i stedet for mere regulering beder Nationalbanken om en finanspolitisk stramning, hvilket ikke harmonerer med regeringens egen krisefortælling.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og flere partier på Christiansborg pandede med det samme Nationalbankens krav ned. Regeringen kan selv godt lide at pege på, at boligpriserne i forhold til danskernes disponible indkomst ikke ligger lige så højt som op til finanskrisen.
Enhver sætning om boligmarkedet i regeringens økonomiske redegørelse skal studeres med lup.
3. Begynder selv regeringen at frygte flaskehalse og mangel på arbejdskraft?
Ikke bare boligmarkedet fortæller den usædvanlige historie om coronakrisen. De nye tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik viser, at byggebeskæftigelsen nu er højere end op til finanskrisen i 2008.
Anekdotisk høres der historier om, at det er umuligt at opdrive en ledig håndværker i København. Beretningerne om mangel på arbejdskraft underbygges af advarsler fra blandt andet Dansk Industri.
Når mangel på arbejdskraft vækker debat, skyldes det frygten for en økonomisk overophedning, hvor lønstigningerne pludselig begynder at accelerere, så det på lang sigt kan true konkurrenceevnen. Man kan diskutere størrelsen af truslen mod dansk økonomi her og nu, da Danmark har tårnhøje overskud på handels- og betalingsbalancen.
Kernen er imidlertid, at mangel på arbejdskraft vil forstærke presset på regeringen for at gribe ind på boligmarkedet samt rejse tvivl om visdommen i at understøtte væksten med finanspolitikken, hvilket ellers er en hjørnesten i regeringens krisefortælling.
4. Er det finanspolitiske mareridt skrevet ud af historiebøgerne?
Ja, er det korte svar. Det finanspolitiske mareridt er skrevet ud af historiebøgerne. Underskuddet på statsfinanserne spås i 2021 at ligge på 3,3 procent af BNP i stedet for et dundrede underskud på seks procent af BNP. Dermed er Danmark ikke langt fra EUs underskudsgrænse på tre procent trods coronakrisen.
Faktisk har en del af krisepolitikken ligefrem været en god forretning for finansministeren. Den seneste udbetaling af feriepenge betyder, at der ryger 14 milliarder kroner i statskassen, fordi danskerne skal betale skat af 36 milliarder kroner af de opsparede feriepenge.
Alle øjne er på hullet i statsfinanserne i 2022, hvor regeringen i konvergensprogrammet spåede et underskud på 0,9 procent af BNP. Udviklingen i dansk økonomi lige nu taler for en opjustering. Og hvis man er i tvivl om, at underskuddet på statsfinanserne er godt stof, så læs Nordeas seneste økonomiske prognose, hvor storbanken regner med ligevægt på statsfinanserne i 2022 – altså et rundt nul. Forskellen i rigtige penge er cirka 20 milliarder kroner.
Men bedre statsfinanser er ikke nogen invitation til at bruge flere penge, når man ser på boligmarkedet og byggeriet. Så det store spørgsmål til finansministeren er, om der er nye signaler om retningen i finanspolitikken. Vi venter spændt.
