Da regeringen i sidste uge præsenterede det danske konvergensprogram, medfulgte der et usædvanligt pressemøde, hvor formålet var at skrive fortællingen om, hvor godt vi økonomisk er kommet gennem coronakrisen. »Der tegner sig en stærk og hurtig genstart, hvor vi allerede næste år indhenter det tilbageslag, vi har oplevet under corona,« var budskabet fra finansminister Nicolai Wammen (S).
Vi har tidligere skrevet om privatforbruget i en skandinavisk sammenligning, hvor konklusionen var, at Danmark havde klaret sig bedst. Det er så en sandhed, der er begrænset til netop den del af økonomien og vigtigst – det er kun gældende, hvis man alene ser på 2020.