Tænk, hvis regeringens rædselsscenarie er det bedste, vi kan håbe på

Sig tak til Finansministeriet for at levere indsigt i konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det eneste, økonomerne og vi andre skal holde øje med herfra, er, om regeringens forudsætninger og præmisser for krigens omkostninger for dansk økonomi holder. Vi skal måske håbe, at de holder, for det er næsten bedre end et endnu grimmere alternativ.

Når gælder dansk økonomi og alt muligt andet, kan man virkelig lære noget af dem tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld. Han lærte, at man altid skal prøve at vide, hvad man ikke ved - og gerne også hvad man ikke ved, man ikke ved. REUTERS/Kevin Lamarque/File Photo Kevin Lamarque

Lad os være ærlige. Hvad er chancen for, at vi med nogen sikkerhed kan vurdere, hvordan krigen i Ukraine kommer til at ramme dansk økonomi?

For bare en måned siden virkede russernes sabelraslen over for Ukraine som en risiko snarere end en realitet. Det er derfor på tide – igen – at blive mindet om en tidligere amerikansk forsvarsministers erkendelser om tage med et gran salt, hvad man ved eller ikke ved.