»Hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med.« Den imponerende selvkontrol, som statsminister Mette Frederiksen (S) altid fremviser, skred kortvarigt i svinget i denne uge. »Fuldstændig epidemikontrol« røg ud af statsministeren, inden hun kunne nå at bide sig i tungen.
Intet mindre end fuldstændig kontrol skal der til, for at vi kan overveje endnu et skridt i genåbningen ud over de små klasser, der udgjorde en fotogen baggrundskulisse for statsministerens udtalelse på en genåbnet skole i Lejre.