Hvornår begynder børnenes statsminister at prioritere de unges »folkesundhed«?

Jeg bebrejder ikke de ældre og sårbare for nedlukningen. Dog ser jeg ingen årsag til at forsætte den kollektive isolation, når det ikke er de unge, der dominerer hospitalsgangene og overbelaster sundhedssystemet. For ja, vi skal vise samfundssind, men det er på tide, at vi også udviser hensyn til andre end de ældre.

»Selvfølgelig skal vi ikke bare smide alle restriktionerne overbords og styre skuden direkte ind i et hav af corona. Men vi skal finde løsninger, så vi ikke taber den yngre generation både trivsels- og uddannelsesmæssigt,« skriver Amalie Maria Hansen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10 måneder 3 uger og 1 dag. Så længe har coronavirussen i skrivende stund været en fast del af hverdagen. Det har været en periode præget af hele eller delvise nedlukninger, af isolation og test samt af afstand og afsavn.

Alt sammen for at inddæmme smitten og beskytte de ældre og sårbare. Og nedlukningen fortsætter – sådan lød dommen fra regeringen i forrige uge. For folkesundhedens skyld, som statsministeren selv udtalte det. Udtalelsen sætter dog tanker i gang om, hvilken sundhed det egentlig er, vi sætter i første række i disse tider.