Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Samfundssind er newspeak for generationstyveri

Med en påstand om, at det politiske system er til for alle andre end de unge, har fire unge under 30 stiftet den partineutrale ungdomsbevægelse Saga. Eventuelle associationer til 68ernes eller BZernes oprør kan man godt gemme væk, for stifterne er demokrater og har trods deres unge alder allerede haft solid succes i erhvervslivet. Det er en lovende kombination.

»Jeg håber, at ungdomsbevægelsen Saga kan være med til at vise vejen. De er demokrater, ansvarlige, selvstændige, løsningsorienterede og vil mindske gabet mellem generationerne,« skriver Anne-Katrine Bugge. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Christiansborg svigter vores generation. Vi må skabe forandringen selv,« erklærer Saga på sin hjemmeside.

Til Berlingske 1. juli udtaler medstifter Nima Sophia Tisdall, som også er medstifter af og ceo i Blue Lobster: »Saga skal være konstruktiv og løsningsorienteret. Vi skal ikke påpege problemer uden at komme med forslag til konkrete løsninger.«

Med en KPI-skarp målsætning om at stille tre til fem lovforslag det første år er Saga konkret og seriøs. Til at assistere med dataanalyse og økonomiske beregninger har de allieret sig med revisionsfirmaet Deloitte og tænketanken Kraka.

Efter halvandet år med coronapolitik uden en fast, overordnet strategi, skæv byrdefordeling, vanskeligheder med at skelne mellem faglige og politiske begrundelser og fodslæbende fremlæggelser af samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er jeg klar til et systemskifte.

De unge dukse

Under coronakrisen har elever og studerende i lange perioder siddet hjemme og modtaget fjernundervisning og været afskåret fra fysisk samvær med deres kammerater. De unge er tilmed blevet bedt om at »skrue ned for festerne« af statsminister Mette Frederiksen (S).

Det har de så gjort. De har udvist såkaldt samfundssind og været de rene dukse, når det gjaldt om at overholde coronarestriktionerne, og det selvom en række undersøgelser viser, at de har frygtet langt mere for, at andre blev syge af corona end for, at sygdommen ville ramme dem selv.

Anne-Katrine Bugge

»Vi voksne er blevet bange, og har sunget lange, lange bange sange.«


På et mere overordnet livsbiografisk niveau er unge ligeledes ramt. Forskere ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet peger i en rapport på, at de unge efter perioderne med nedlukninger nu bekymrer sig endnu mere over at mangle kompetencer, praktikpladser eller på anden vis gå glip af muligheder og sakke bagud.

Forståeligt, al den stund at professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid for længe siden beregnede, at regningen efter coronakrisen ligger på den forkerte side af 500 milliarder kroner, hvortil der alene til forårets teststrategi ifølge regeringens egne tal er lagt to milliarder kroner på toppen om måneden. Det er svært at forestille sig, at det ikke vil have negative konsekvenser for de unges fremtid og arbejdsliv.

Erhvervslivet, hvor pengene til coronaregningen skal findes, har tilmed fået slagside. Men klager over dystre fremtidsudsigter eller utilstrækkelige erstatninger for nedlukninger har ikke gjort indtryk og er endda af og til blevet mødt med formaninger om, at virksomhederne i stedet burde være taknemmelige for, at staten holdt hånden under dem med hjælpepakker.

Vi voksne er blevet bange

Før coronakrisen diskuterede vi ellers klima, urbanisering, produktivitetsreformer og udsigt til faldende velstand, når de små generationer skal afløse de store på arbejdsmarkedet, men under coronakrisen har det været mere presserende at få Arne-pensionen forhandlet på plads. Så kunne de unge jo skrue ned for festerne og erhvervslivet op for taknemmeligheden.

Så er vi helt væk? Set fra de unges perspektiv ser det efterhånden sådan ud. Vi voksne er blevet bange og har sunget lange, lange bange sange. Der har været meget at passe på, men det var så os selv, vi passede på denne gang, hvor truslen fra øst ikke var atomar, men viral.

Hvor en stærk motivation for tidligere generationer var at efterlade noget til deres børn, der var bedre end det, de selv overtog, virker det, som om de nulevende voksne generationer agerer uden skyldig tanke på de yngre generationer. Man passer på sig selv.

»Der kommer et opgør, når regningen for dette tryghedsvanvid skal betales,« udtalte medstifter og direktør for hotelkæden Guldsmeden Sandra Weinert i Berlingske for nylig.

Måske er det det opgør, man aner konturerne af nu. Jeg håber, at ungdomsbevægelsen Saga kan være med til at vise vejen. De er demokrater, ansvarlige, selvstændige, løsningsorienterede og vil mindske gabet mellem generationerne. Det kan kun blive godt.