Putin har totalsmadret vores naive barnetro: Naturgas og billige fjernsyn er ingen garanti for fred og sikkerhed
Ruslands angreb på Ukraine og truslerne mod hele Europas sikkerhed afslører, at vores tro på samhandel som motor for fred i Europa er blevet knækket. Europas største økonomi, Tyskland, har i de senere år ikke mindsket deres afhængighed af russisk gas, tværtimod. Man må forstå, at Putin ikke så sin gas som en voksende gensidig afhængighed, men som et udtryk for en europæisk afhængighed af Rusland. Har Kina det på samme måde, når det gælder vores appetit på at købe billige kinesiske varer? Så har vi et stort problem.




