Thomas Bernt: Ingen skal betale for historisk oprustning – det er er styrken og svagheden i Det Nationale Kompromis

Spørgsmålet er, hvordan politikerne vil reagere den dag, vi står over for en negativ spiral på de offentlige finanser. Vil reformviljen og den finanspolitiske jernvilje være lige så stor som inden regeringsskiftet i 2019. Man kan tvivle. Men det glemmer vi i dag, for lige nu er Det Nationale Kompromis ingen trussel mod de bomstærke statsfinanser.

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik underskrives i Statsministeriet i København, søndag den 6. marts 2022. Udover statsminister Mette Frederiksen deltager Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. Emil Helms

De fem partier bag Det Nationale Kompromis kan i aften sende den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl en tanke. Sommetider er det nyttigt at blive mindet om, hvad det indebærer at træffe historiske beslutninger, herunder også svære økonomiske beslutninger.

For kansler Kohl var en af de kritiske beslutninger, om østmarken i 1990 skulle veksles til D-mark i forhold 1:4, 1:2 eller 1:1. Vi ved, at Kohl trodsede økonomernes indtrængende bønner om at behandle østmarken og den østtyske økonomi som en slags andenrangsnation med frygtelige omkostninger for den tyske økonomi i mange år efter.