På vejen mod ligestilling: LEGO og BR må hjælpe pigerne ud af de lyserøde kønskasser

En venstreorienteret sociolog og en borgerlig filosof ramte forleden hinanden i en skarp debat om kønsstereotyper. Men begge overså de store, internationale virksomheder og deres indflydelse.

Blå raketter (til drengene) til venstre – lyserøde dukker (til pigerne) til højre. Her fra Legekæden i Lyngby Storcenter. Linda Kastrup (arkivfoto)

Du har sikkert lagt mærke til, hvordan en legetøjsbutik er indrettet. Det er som et kirkerum i gamle dage. Pigerne til den ene side, og drengene til den anden side.

Skal du købe gaver til børn, ved du, at du skal til den lyserøde side, hvis det er til en pige, og til den blåbrune-sorte side, hvis det er en dreng.