Nu ville alle kalde Torben Østergaard-Nielsen for en tøsedreng og kujon – men han har ret

Selvfølgelig er det umanerlig træls for hele pressen, at det er Nina Østergaard Borris, som stiller sig frem i sagen om Nordic Waste. Alle havde drømt om et interview med det jagede dyr på savannen, men der er desværre kun én, som kan tegne virksomheden.

Torben Østergaard Nielsens datter USTC-direktør Nina Østergaard Borris bryder endelig tavsheden efter Nordic Wastes miljøskandale ved Randers. Niels Ahlmann Olesen

Hold da helt fast, hvor kommer der til at falde brænde ned.

Vi har ventet og ventet og ventet på, at Danmarks mest udskældte milliardær i nyere tid omsider ville stille sig frem og åbne munden efter superskandalen om Randers-virksomheden Nordic Waste. Og så sender han søreme sin datter, Nina Østergaard Borris, i byen i stedet for.