Ølkongen i Skælskør får Torben Østergaard-Nielsen til at ligne en kordreng

Jeg ved godt, hvem af de to herrer, Torben Østergaard-Nielsen og Bernd Griese, jeg helst ville betro mine penge. Du kan jo stille dig selv det samme spørgsmål.

Bernd Grise er bestyrelsesformand for Harboes Bryggeri og var i 39 år selskabets administrerende direktør. Bernd Griese begyndte sin karriere i bryggeriet i 1973, efter han giftede sig med brygmester Gunner Harboes datter Kirsten. Mik Eskestad/Jyllands-Posten ESKESTAD MIK

Midt i den aktuelle ophedede stemning om skandalen i virksomheden Nordic Waste skal det nok virke provokerende at stille spørgsmålet, hvorvidt det er milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra bunkergiganten USTC eller Harboes mangeårige direktør og nuværende bestyrelsesformand, Bernd Grise, som skal løbe med titlen som kordreng i en indbyrdes konkurrence mellem to markante erhvervsfolk med dårlige historier.

Det kunne se ud, som om Torben Østergaard-Nielsen har tabt på forhånd. En kedelig dom i byretten i 2021 for uagtsomt at have brudt EUs sanktioner mod Rusland under krigen i Syrien og så senest de hårde beskyldninger om Torben Østergaard-Nielsens moralske svigt i Nordic Waste-skandalen skaber et dårligt udgangspunkt for Danmarks sjetterigeste mand og manden bag Danmarks sjettestørste virksomhed målt på omsætning.