Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Mette Frederiksen leger med ilden – er ny toprådgiver en grå embedsmand eller en rød kriger?

Er det klogt at ansætte en topøkonom i Statsministeriet, hvor man kan stille spørgsmålet, om Mette Frederiksen (S) har hentet en klassisk embedsmand, eller om hun reelt har ansat en ekstra særlig rådgiver med stærke socialdemokratiske sympatier i en embedsmandsstilling?

Statsminister Mette Frederiksens (S) oprustning af Statsministeriet rejser principielle spørgsmål, skriver Berlingskes erhvervsredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Martin Madsen er navnet på statsminister Mette Frederiksens (S) nye kuglestøber. Mette Frederiksens opsigtsvækkende beslutning om en historisk oprustning af Statsministeriet er for alvor i gang med ansættelsen af en økonomisk toprådgiver, der skal lede en afdeling med tre-fem økonomer til at udfordre især Finansministeriet.

Så hvem er Martin Madsen, vil mange nok spørge? Det er langt de færreste ansættelser af embedsmænd, som nogensinde når offentligheden. Derfor burde ansættelsen af en departementsråd i Statsministeriet heller ikke være nogen nyhed. Det er statsministeren selv, som har gjort udnævnelsen af en kontorchef i Finansministeriet og en tidligere kuglestøber for fagbevægelsen, Socialdemokratiet og SF opsigtsvækkende og interessant.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Statsministeren har været helt åben om formålet med at opruste sin stab. Når Statsministeriet skal styrkes, handler det om at gøre statsministeren bedre i stand til at løse sin opgave.

»Det er en demokratisering af den almindelige politiske proces. Hvis ikke du har en politisk ledelse i enhver regering og i enhver valgperiode, som lever op til det mandat, der er givet, og som også påtager sig ansvaret for det, så svækker du gradvist vores demokrati. Og det må man aldrig nogensinde gøre,« sagde statsministeren til Altinget, da hun i august begrundede sit ønske om at ansætte 15-20 nye medarbejdere i Statsministeriet.

Vil svække demokratiet

Synspunktet er dybt kontroversielt. Statsministeren siger i citatet, at det vil svække demokratiet, hvis en regering ikke kan få sin politik igennem. Sådan fungerer det danske demokrati ikke. I en nation regeret af mindretalsregeringer er det bare et vilkår, at man skal forsøge at finde flertal for sin politik.

Grundlovsfædrene havde ikke en idé om, at regeringen skulle have særlige fordele i forhold til at få sin politik igennem. Grundlovsfædrene havde heller ikke ønsker om flere politiske embedsmænd, som det kendes fra USA, eller om at Statsministeren skulle udøve kontrol af de øvrige ministerier. I Danmark er det Folketinget, som fører kontrol med regeringen – ikke regeringen selv.

Statsministeren har i sin oprustning af Statsministeriet gjort det klart, at hun ønsker folk omkring sig, som kan realisere hendes socialdemokratiske projekt. Selvfølgelig skal statsministeren forsøge at få sin egen politik igennem, men det er nu engang sådan, at den danske statstradition fungerer på den måde, at embedsmændene bliver, og regeringerne skifter. Embedsmænd er upolitiske, men loyale over for den til enhver tid siddende regering.

Madsen er kendt og respekteret

Der er ingen grund til at spolere Martin Madsens glæde ved at få en fantastisk ny jobudfordring. Martin Madsen er kendt og respekteret blandt »økonomkollegerne«. I de seneste seks år har ingen hørt så meget til ham, fordi han var embedsmand i først Erhvervsministeriet og i de seneste knap tre år kontorchef i Center for Holdbarhed og Strukturpolitik i Finansministeriet. Man er i Danmark ikke kontorchef i Finansministeriet, hvis ikke man er fagligt kompetent.

Der findes heller ikke nogen arvesynd, når man er embedsmand, fordi man engang har været en kuglestøber for Socialdemokratiet. I Finansministeriet har Martin Madsen loyalt serviceret både blå og røde finansministre.

Problemet ligger hos statsministeren. Det er statsministeren, som har gjort det klart, at hendes nye økonomiske rådgiver skal bidrage til at styrke hendes evne til at sætte sin egen ideologiske og politiske dagsorden. Berlingske spurgte derfor for flere uger siden, om hendes økonomiske toprådgiver skulle have en bestemt farve.

Lige så kompetent, som han er modig

Martin Madsen er lige så kompetent, som han har været modig. På den måde er han perfekt castet til statsministerens projekt. Derfor vil han heller ikke løbe fra, at han i en årrække var en af venstrefløjens mest markante økonomer. Han er tidligere chefanalytiker og kuglestøber i fagbevægelsens og Socialdemokratiets egen tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) samt tidligere særlig rådgiver for skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

Man kan stadig gå ind på AEs hjemmeside og finde hans omfattende og skarpe kritik af især den blå økonomiske politik. Han har skarpt kritiseret lettelser af selskabsskatten, kritiseret tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) krisepolitik under finanskrisen og omvendt blandt andet været advokat for Socialdemokratiets økonomiske plan »Fair Løsning« fra 2010.

Vi har været der før. Danske Banks nuværende bestyrelsesformand blev i en fjern fortid ansat som departementschef i Finansministeriet af tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S). Dybvad var ligesom Martin Madsen rundet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligesom mange andre dygtige socialdemokrater. Det fik i 2001 statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at udtale, at han opfattede alt fra Finansministeriet som »socialdemokratisk partipropaganda«, inden han ironisk nok selv i 2005 gjorde Dybvad til departementschef i Statsministeriet.

Måske Martin Madsen er en ny Dybvad: En knalddygtig embedsmand, som en senere blå regering vil elske.

Det ændrer ikke ved, statsministeren leger med ilden. Er det klogt at ansætte en topøkonom i Statsministeriet, hvor man kan rejse spørgsmålet, om Mette Frederiksen har hentet en klassisk embedsmand, eller om hun har ansat en ekstra særlig rådgiver med stærke socialdemokratiske sympatier i en embedsmandsstilling.

Det er statministerens og folkestyrets problem. Vi andre kan stadig sige tillykke – og held og lykke – til Martin Madsen. Hans hoved fejler ikke noget.